Om VCØB

Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet – VCØB – samler, udvikler og formidler uvildig og konkret viden om cirkulær økonomi i byggebranchen.

Hos VCØB kan du som bygningsejer, entreprenør, håndværker, rådgiver, arkitekt, producent eller kommune få gratis vejledning om cirkulær økonomi i byggeriet - herunder om håndtering i bygge- og anlægsaffald,  miljøfarlige stoffer mulighederne for genbrug og genanvendelse.

Filmen her er produceret fra Grundejernes Investeringsfond, som yder tilskud til driften af VHGB. 

Målet for VHGB via øget viden at gøre det enklere for alle parter at tage ansvar for at spare på ressourcerne i byggeriet og opnå korrekt og sikker håndtering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet. Det skal forhindre, at miljøfarlige stoffer spreder sig i miljøet og i indeklimaet i bygningerne – og desuden medvirke til at flere bygge- og anlægsmaterialer bliver genanvendt eller genbrugt.

VHGB er uafhængigt og selvstændigt, og vores team besidder stor specialistviden og praktisk erfaring med at håndtere bygge- og anlægsaffald. VHGB blev etableret i foråret 2016 og er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Om VHGB’s vejledning

VHGB svarer på spørgsmål af generel karakter – fx om hvilke typer af bygge- og anlægsmaterialer, der kan indeholde miljøfarlige stoffer; hvordan man håndterer de forskellige materialer; hvilken lovgivning man skal følge; og kriterier for at man kan genanvende byggematerialer.

Det ligger ikke inden for VHGB’s opgaveområde at yde konkret rådgivning i enkelte byggesager, udføre målinger eller varetage opgaver på byggepladser.

VHGB’s vejledning via telefon, e-mail, hjemmeside mv. er vejledende og ikke juridisk bindende.