Rådgivere

Du kan her i vejledningen få overblik over, hvordan du som rådgiver skal forholde dig i nedrivningens eller renoveringens forskellige faser, og hvad dine roller og pligter er.

Som rådgiver og projekterende har du en af de mest betydningsfulde roller for at sikre korrekt og sikker håndtering af bygge- og anlægsaffaldet. En af opgaverne er også at afklare med bygherren, i hvilket omfang mulighederne for genanskaffelse og genanvendelse skal undersøges. Læs mere, om dine opgaver og pligter før, under og efter nedrivning.

Før igangsætning

Som rådgiver bør du sikre, at bygherre er klar over, at det er vigtigt at indtænke affaldsproblematikken så tidligt som muligt i et byggeprojekt.

Formålet er at reducere affaldsmængderne, optimere nyttiggørelse af affald og sikre en korrekt affaldsbehandling samt en byggeøkonomi med så få overraskelser som muligt

Du bør sikre, at bygherre er bevidst om sit ansvar relateret til miljø og genanvendelse, herunder sin:

Pligt til at få undersøgt,dvs. screene og kortlægge byggematerialerne inden nedrivning for indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer for at sikre grundlag for korrekt klassificering
Pligt til at anmelde bygge- og anlægsaffaldet korrekt til kommune
Pligt som affaldsproducent til at håndtere, herunder sortere, opbevare, nyttiggøre og bortskaffe bygge- og anlægsaffaldet korrekt

Bygherren har også pligter og ansvar i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed og iht. AB18 og ABT18, oplysningspligt om miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Du kan læse mere om bygherrens og affaldsproducentens pligter under vejledning til bygherrer – bygherrens pligter.

I den meget tidlige fase af byggeriet træffes ofte nogle af de mest fundamentale beslutninger i byggefasen i relation til affald, herunder:

Skal alt nedrives, eller kan der vælges en renovering? Nedrivning genererer langt mere bygge- og anlægsaffald end renovering.
Er der ønsker om at benytte genbrugte eller genanvendte materialer i stedet for nye materialer? Der kan fx være forhold som arkitektonisk udformning eller tekniske krav til de genbrugte eller genanvendte materialer, der bør tages højde for, Det vil ofte være nødvendigt, at bygherre forholder sig til dette i en tidlig fase af byggeprocessen. da det kan påvirke det samlede budget.
Er der indeklimaproblemer i de eksisterende bygninger, som skal løses i forbindelse med renoveringen. I så fald vil dette være et afgørende element i planlægningen, som der bør tages højde for tidligt i projektet. Er der fx PCB i indeklima, er der også PCB i bygningen og kilderne skal omfanget af forureningen kortlægges for at kunne prioritere den efterfølgende indsats, herunder om bygningen skal saneres, om forurenede materialer skal skæres fra m.v.
Hvilken kote ønsker bygherre på den kommende grund, og skal byggeriet have kælder? Mulighederne for nyttiggørelse af materialer fra nedrivningen vil være tæt knyttet til disse spørgsmål om anvendelse af grunden.

Du bør også sikre, at bygherren er bevidst om sit ansvar om bygherrens oplysningspligt iht AB18 og ABT18.

Der er ofte usikkerhed om, hvilken grad af oplysningspligt, en bygherre har om miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

AB18 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder) og ABT18 (Almindelige betingelser for totalentreprise) angiver imidlertid samstemmende:

Hindringer § 26, stk. 3.: Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang, udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder

I tvister omkring omkostninger til at dække udgifter til korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er det som regel denne formulering i AB18/ABT18, der henvises til.

Som det fremgår, er entreprenøren berettiget til ekstrabetaling, hvis bygherren ikke har oplyst tilstrækkeligt grundlag for entreprenørens prissætning i udbudsmaterialet. Dette kan eksempelvis være relevant i bygninger, hvor der forekommer PCB. Her kan utilstrækkelig kortlægning af forureningen (fx manglende oplysninger om placering, omfang og koncentrationer) give behov for flere analyser og undersøgelser, efter entreprenørens arbejde er gået i gang – ofte med øgede omkostninger og forsinkelser som resultat.

Tid er en afgørende faktor
Manglende tid er en af de centrale barrierer, der meget ofte nævnes af de udførende entreprenører for, om de kan behandle bygge- og anlægsaffaldet optimalt. Det handler bl.a. om manglende tid til at:

Udtage og afsætte materialer til direkte genbrug
Kildesortere og rense alle materialer optimalt
Finde lokal afsætning for materialer til nyttiggørelse, fx i forbindelse med efterfølgende nybygning
Anmelde bygge- og anlægsaffaldet til kommunen, og indarbejde deres eventuelle kommentarer
Tilstrækkelig detailplanlægning i relation til miljø- og arbejdsmiljø
Tid viser sig også meget ofte at være en barriere for at kunne genbruge materialer i nybyggeri.

Som projekterende skal du være opmærksom på, at det kan tage længere tid at planlægge og projektere, hvis der arbejdes med genanvendte eller genbrugte materialer, hvor der måske ikke foreligger datablade og andre sædvanlige oplysninger omkring materialerne. Det kan videre kræve ekstra tid til myndighedsbehandling og afklaring af ansvars- og forsikringsforhold.

Det gode udbud indtænker håndtering af byggeaffaldet

Få inspiration i tjeklisten til, hvilket spørgsmål der bør besvares i udbudsmaterialer i forhold til byggeaffaldet.

Det er hensigtsmæssigt for god håndtering af bygge- og anlægsaffaldet og for en effektiv byggeproces, at du hjælper bygherren med at få oplyst specifikt om ansvar og roller i udbuds- og kontraktmaterialet, herunder:

Hvem har opgaven for at gennemføre de fornødne undersøgelser af miljø- og sundhedsskadelige stoffer?
Hvordan vil evt. forekomst af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fundet i undersøgelserne påvirke entreprenørens arbejde?
Hvem der bærer risikoen for eventuelle uopdagede miljø- og sundhedsskadelige stoffer?
Hvilke forventningerne har du til entreprenøren i forhold til anmeldelse af affaldet?
Hvem ejer affaldet? Er alt eller dele af det overdraget til entreprenøren?
Angiver, at I ønsker en kopi af vejesedler for bortskaffelse af affaldet af hensyn til kontrol

Forundersøgelser og planlægning

Nedrivning og renovering adskiller sig fra nybyggeri ved, at der sjældent foreligger detaljerede oplysninger om de anvendte stoffer og materialer. Det betyder, at det næsten altid vil være nødvendigt at gennemføre forundersøgelser i byggeriet.

Mange rådgivere overser, at affaldsplanlægning er en meget vigtig at del af planlægningen af et byggeprojekt. Dette gælder særligt ved nedrivningsprojekter, hvor der produceres store mængder af bygge- og anlægsaffald.

Grundige forundersøgelser er afgørende for at kunne planlægge og projektere nedrivning eller renovering af en bygning ansvarligt. Af hensyn til genanvendelsesmuligheder, miljø og arbejdsmiljø er det vigtigt at vide, hvilke materialer og eventuelle miljøfarlige stoffer de gamle byggematerialer indeholder.

Information fra forundersøgelsen skal bruges bl.a. til at planlægge håndtering af bygge- og anlægsaffald.

Der findes imidlertid ingen klare anvisninger for, præcis hvordan arbejdet med screening og kortlægning skal gennemføres – ud over de opstillede krav i Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 samt tilhørende bilag 7 – og der er heller ikke begrænsninger for, hvem der må foretage screening og kortlægning.

DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) har imidlertid udarbejdet en række anbefalinger til screening og kortlægning.

Screening for miljø- og sundhedsskadelige stoffer tidligt i forløbet
En screening er en indledende vurdering af behov for nærmere kortlægning af miljøfarlige stoffer i en bygning. Den er normalt baseret på oplysninger om byggeår, bygningens anvendelse og de brugte byggematerialer.

Screening for PCB, tungmetaller eller andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der findes i byggeriet, kan med fordel ske tidligt i forløbet. Dette vil sikre, at eventuel tilstedværelse af miljøfarlige stoffer er kendt, når der skal opstilles budgetter for projektet, og inden man når for langt med projekteringen.

Læs om lovgrundlag for screening og kortlægning, og om den gode kortlægningsrapport.

Læs mere om miljøfarlige stoffer her.

Kortlægning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer som en del af de øvrige forundersøgelser
Håndtering af miljøfarlige stoffer er i dag forbundet med betydelige udgifter. Det er derfor vigtigt, at både omfanget af eventuelle miljøfarlige stoffer og planen for at håndtere dem korrekt er afklaret, før der indhentes priser på nedrivnings- eller renoveringsopgaven. Usikkerheder om omfanget og kravene til bortskaffelse vil føre til usikkerheder med hensyn til prisen for udførelsen og medføre risiko for, at de tilbud, bygherren får, ikke dækker, hvad der reelt er behov for.

En kortlægning har som formål at identificere de miljøfarlige stoffer og deres udbredelse i en bygning. Den er baseret på prøvetagning af bygningsmaterialerne.

Den nærmere kortlægning af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer kan med fordel udføres i forbindelse med øvrige forundersøgelser, der udføres som del af planlægningen.

Særligt i forbindelse med renovering er det vigtigt at sikre, at kortlægningen målrettes mod de bygningsdele som berøres af renoveringen.

Forhåndsdialog med kommunen om forventninger og krav til forundersøgelser
Kommunerne har ikke helt de samme regler og følger ikke helt samme praksis. Det er derfor altid en god idé, at kontakte kommunen for at høre, hvilke forventninger og krav de har til screening og kortlægning.

Der vil her være relevant at få klarhed om, hvilke stoffer kommunen som minimum finder relevante for screenings- og kortlægningsarbejdet samt hvilke værdier for rent, forurenet og farligt affald kommunen arbejder ud fra lokalt. Desuden er det relevant at kende kommunens forventninger til rensning af forskellige materialetyper.

Proces for screening, kortlægning og anmeldelse

Screening for miljø- og sundhedsskadelige stoffer tidligt i forløbet
Den indledende screening for miljø- og sundhedsskadelige stoffer, f.eks. PCB, klorparaffiner, PAH’er, asbest og tungmetaller, der findes i byggeriet, kan med fordel ske tidligt i forløbet. Dette vil sikre, at risikoen for forekomster af miljøfarlige stoffer er kendt, når der skal opstilles budgetter for projektet, og inden man når for langt med projekteringen.

Læs om lovgrundlag for screening og kortlægning, og om den gode kortlægningsrapport.

Læs mere om miljøskadelige stoffer her.

Forhåndsdialog med kommunen
Kommunerne har ikke nødvendigvis samme praksis praksis. Det er derfor altid en god idé, at kontakte kommunen for at høre, hvilke forventninger og krav de har til screening, kortlægning og anmeldelse af affaldet, udover de opstillede krav i Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 samt tilhørende bilag 7.

Erfaringen viser, at der ofte findes visse fraktioner, hvor det ikke klart fremgår af kommunes affaldsregulativ, hvordan affaldet skal håndteres. Derfor er det praktisk at gennemgå de forventede affaldsfraktioner og påtænkte modtagere heraf. Herved vil det afklares, om der er behov for kommunes nærmere anvisning af eventuelle specielle fraktioner.

Affaldsreglerne angiver, at affaldet senest skal anmeldes til kommunen 14 dage før opstart. Dette levner i imidlertid ikke megen tid til eventuelle supplerende undersøgelser og nærmere anvisning af specielle fraktioner. Der kan derfor anbefales, at grundlaget for anmeldelsen så vidt muligt er afklaret i god tid, og at eventuelle usikkerheder er på plads med kommunen.

Kortlægning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer som en del af de øvrige forundersøgelser
Håndtering af miljøfarlige stoffer er i dag forbundet med betydelige udgifter. Det er derfor vigtigt, at både omfanget af eventuelle miljøfarlige og planen for at håndtere dem korrekt håndtering er afklaret, før der indhentes priser på nedrivnings- eller renoveringsopgaven. Usikkerheder om omfanget og kravene til bortskaffelse vil føre til usikkerheder om prisen for udførelsen og give risiko for, at de tilbud, bygherren får, ikke dækker, hvad der er reelt behov for...

Den nærmere kortlægning af de miljø- og sundhedsskadelige stoffer kan med fordel udføres i forbindelse med øvrige forundersøgelser, der udføres som del af planlægningen.

Særligt i forbindelse med renovering er det vigtigt at sikre, at de kortlægningen målrettes mod de bygningsdele som berøres af renoveringen.

Anmeldelse af affald
Affaldsreglerne angiver, at affaldet senest skal anmeldes til kommunen 14 dage før opstart. Det kan anbefales, at anmeldelsen foretages så tidligt som muligt for at minimere risikoen for forsinkelser som følge af kommunens eventuelle spørgsmål og eventuelle krav om yderligere undersøgelser. Typisk vil anmeldelsen dog først kunne ske, når entreprenøren er udpeget, transportøren er valgt, og de sidste modtagere er identificeret.

Affaldsplanlægning og affaldsanmeldelse

God affaldsplanlægning kan resultere i store økonomiske besparelser og er miljømæssigt og arbejdsmiljømæssigt korrekt.

Når du planlægger og projekterer, er det vigtigt at udrede, hvordan affaldet skal håndteres

Affaldsplanlægning

Information fra forundersøgelsen skal bruges bl.a. til at planlægge håndtering af bygge- og anlægsaffald. Mange rådgivere overser, at affaldsplanlægning er en meget vigtig del af planlægningen af et byggeprojekt. Dette gælder særligt ved nedrivningsprojekter, hvor der generes store mængder af bygge- og anlægsaffald.

Som udgangspunkt er det bygherrens ansvar, at bygge- og anlægsaffaldet bliver anmeldt. Som rådgiver bør du bistå bygherre med at sikre, at affaldet bliver anmeldt. Ofte ses i praksis, at bygherre og entreprenør indgår aftale om, at entreprenøren anmelder affaldet på vegne af bygherren.

Affaldsanmeldelse

Det er bygherrens ansvar, at bygge- og anlægsaffaldet bliver anmeldt. Som rådgiver bør du bistå bygherre med at sikre, at affaldet bliver anmeldt. Ofte ses i praksis, at bygherre og entreprenør indgår aftale om, at entreprenøren anmelder affaldet på vegne af bygherren.

For at kunne anmelde bygge- og anlægsaffaldet er der behov for at give en række oplysninger bl.a.: Hvem er den udførende, hvem transporterer affaldet, hvor stor er mængden af affald, og hvem modtager affaldet? Disse oplysninger kan som regel først skaffes, når der er valgt entreprenør, da entreprenøren også skal bidrage med detailinformationer.

Vær opmærksom på, at kun meget små byggeprojekter er undtaget for krav om anmeldelse. Læs mere om anmeldelse af affald.

Er du i tvivl om, hvad der gælder i den kommune, dit projekt foregår i, kan du her finde en oversigt over landets kommuner med mulighed for at downloade deres regulativer.

Tag en forhåndsdialog med kommunen om affaldshåndtering

Erfaringen viser, at der ofte findes fraktioner, hvor det ikke klart fremgår af kommunes affaldsregulativ, hvordan affaldet skal håndteres. Derfor er det praktisk at gennemgå de forventede affaldsfraktioner og påtænkte modtagere heraf. Herved kan man få afklaret, om der er behov for at få nærmere anvisning fra kommunen for eventuelle specielle fraktioner.

Affaldsreglerne angiver, at affaldet senest skal anmeldes til kommunen 14 dage før opstart. Dette giver imidlertid ikke megen tid til eventuelle supplerende undersøgelser og nærmere anvisning af specielle fraktioner. Det kan derfor anbefales, at grundlaget for anmeldelsen er afklaret i god tid, og at eventuelle usikkerheder er på plads med kommunen.

Bygherrens oplysningspligt

Der er ofte usikkerhed om, hvilken grad af oplysningspligt en bygherre har om miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Du bør som rådgiver sikre, at bygherren er bevidst om sit ansvar om bygherrens oplysningspligt iht AB92 og ABT93.

AB92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder) og ABT93 (Almindelige betingelser for totalentreprise) angiver samstemmende:

Uklarheder, hindringer eller lignende forhold – § 15, stk. 4.: Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

I tvister omkring omkostninger til at dække udgifter til korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er det som regel denne formulering i AB92/ABT93, der henvises til.

Altså er entreprenøren berettiget til ekstrabetaling, hvis bygherren ikke har oplyst tilstrækkeligt grundlag for entreprenørens prissætning i udbudsmaterialet. Dette kan eksempelvis være relevant i bygninger, hvor der forekommer PCB, asbest eller øvrige miljøproblematiske stoffer. Her kan utilstrækkelig kortlægning af forureningen (fx manglende oplysninger om placering, omfang og koncentrationer) give behov for flere analyser og undersøgelser, efter entreprenørens arbejde er gået i gang – ofte med øgede omkostninger og forsinkelser som resultat.

Arbejdsmiljø og sikkerhed

En byggesag vil typisk indebære en række påvirkninger af arbejdsmiljø og sundhed under udførelsen. Det medfører pligter for bygherren, hvilket påvirker din rolle som rådgiver.

Forskellige parter som Bygherreforeningen og BFA Bygge & Anlæg (Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygger & Anlæg) stiller nyttige vejledninger til rådighed om bygherrens rolle og opgaver i forhold til arbejdsmiljø i byggeprojekter. Gå til samlet oversigt over de centrale af disse forskellige vejledninger.

Af alle vejledninger fremgår, at du som rådgiver har en række forpligtelser i forhold til at planlægge byggeriet, således at det kan lade sig gøre at gennemføre byggeriet på en sikker og sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

Herunder fremhæves de sundhedsmæssige risici ved at arbejde med ældre bygninger, der kan indeholde asbest, PCB, bly og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Her er der krav om, at bygherren (med din hjælp som rådgiver) skal oplyse om aktuelle forekomster af stofferne og anvise løsninger, der gør den udførende i stand til at kunne gennemføre arbejdet på en forsvarlig måde.

Under udførelsen

I forbindelse med udførelsen er det vigtigt, at der bliver fulgt op på at entreprenøren sorterer og opbevarer bygge- og anlægsaffaldet korrekt

Du bør som rådgiver aftale med bygherre, hvem der varetager opgaven med at følge op over for entreprenøren. Typisk vil opgaven at føre tilsyn med opbevaring, sortering, transport og bortskaffelse af affald, tilfalde dig som rådgiver.

Du kan få hjælp til opgaven i denne tjekliste til af føre tilsyn med håndteringen af byggeaffaldet.

Efter udførelsen

Efter udførelsen skal der sikres, at bygge- og anlægsaffaldet havner det rette sted.

Du bør som rådgiver aftale med bygherre, hvem der varetager opgaven med at tjekke op på, om affaldet havner det rette sted. Typisk vil denne opgave tilfalde dig som rådgiver.

I forbindelse med aflevering af projektet bør du gennemgå køre- og vejesedler for håndtering af affald fra byggesagen og sikre, at alt affald er bortskaffet i overensstemmelse med den oprindelige anmeldelse/anvisning af affaldet.

På vegne af bygherren har du ret til at bede om en kopi af kvitteringen, medmindre ejerskabet af bygge- og anlægsaffaldet specifikt via kontrakten er overgået til entreprenøren. Bemærk, at der i visse tilfælde kan gå nogle dage, før entreprenøren modtager kvitteringen fra modtageren.

Hvor længe må man opbevare affald og andre materialer fra nedrivning?
Ved oplagring af affald med henblik på senere bortskaffelse eller deponering vil oplaget efter 1 år blive betragtet som et deponeringsanlæg, mens oplag med henblik på nyttiggørelse af affaldet kan ske i op til 3 år, før oplaget betragtes som deponering.

Kildesorteret, uforurenet affald
Hvis bygge- og anlægsaffaldet er sorteret og uforurenet, må det uden tilladelse oplagres på nedrivningsstedet i op til et år.

Kildesortering defineres i Affaldsbekendtgørelsen som: Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform.

Materialer til direkte genbrug
Materialer til direkte genbrug vil som udgangspunkt kunne opbevares på nedrivningspladsen uden tidsbegrænsning. Affaldsproducenten bør dog til enhver tid kunne redegøre for ejerskabet til materialerne, og opbevaringen må ikke kunne være til fare eller gene for ydre miljø, naboer mm. Ejeren skal endvidere kunne redegøre for den forventede anvendelse, da tidsubegrænset oplag vil kunne medføre, at materialerne bliver anset for affald.

Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse
Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse kan midlertidigt oplagres på nedrivningsstedet i op til et år. Dette vil dog kræve, at der indhentes tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §19.

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding kan oplagres på nedrivningsstedet i op til et år, forudsat at opbevaringen sker på en forskriftsmæssig måde, der ikke udgør en risiko for miljø eller sundhed.

Hvad må jeg aflevere på genbrugspladsen?
Reglerne for, hvad der må afleveres på genbrugspladsen, varierer lidt fra kommune til kommune, men typisk gælder:

Privatpersoner kan frit aflevere affald fra egne aktiviteter på genbrugspladsen, og betalingen sker via en fast årlig betaling til kommunen. Visse kommuner har begrænsninger, hvis mængden er usædvanligt stor, særligt hvis det gælder farligt affald. I praksis kan der fx være begrænsninger, hvis du vil aflevere hele det asbestholdige eternittag på genbrugspladsen. Hvis du som privatperson påtænker at nedrive et helt hus og aflevere det på den kommunale genbrugsplads, kan det være en god ide at kontakte kommunen på forhånd og høre til reglerne i din kommune. Husk, at alt affald skal anmeldes til kommunen, også det som afleveres på genbrugspladsen, hvis der tale om mere end 1 ton affald [jf. reglerne i affaldsbekendtgørelsen]

Privatpersoner kan godt indgå en aftale med en professionel part fx en håndværker eller en transportør om at aflevere affaldet på genbrugspladsen. I flere kommuner vil det imidlertid kræve, at der udfyldes en kørselserklæring. Du bør kontakte kommunen for at høre, hvad der gælder i din kommune. Husk at sikre dig, fx via en kvittering fra håndværkeren eller transportøren, at affaldet er blevet afleveret på genbrugspladsen.

Håndværkere og andre kan ligeledes benytte den kommunale genbrugsplads, når der er tale om mindre mængder af affald, typisk fra normale håndværksarbejder. Der er kun adgang på pladsen for mindre biler, personbiler, kassevogne og små ladbiler med en vægt under 3.500 kg. Betaling for at benytte genbrugspladsen sker normalt via køb af et årskort eller betaling pr. besøg.

Kommunerne tillader normalt, at affald der generes i andre kommuner kan afleveres i den kommune, hvor den udførende finder det mest praktisk. Det er altid en god idé at kontakte kommunen, hvis du er i tvivl.

Hvornår må man flytte affald fra en kommune til en anden?
Reglerne for, hvornår man må flytte erhvervsaffald mellem kommuner, er komplekse og rejser ofte en række spørgsmål, som kræver, at kommunen kontaktes for en konkret vurdering.

Som udgangspunkt gælder følgende:

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding skal som udgangspunkt bortskaffes til de navngivne anlæg, som den kommune, hvori affaldet produceres, har benyttelsesaftale med. Baggrunden for dette er, at kommunerne i mange tilfælde er medejere af anlæggene, og at taksterne for modtagelse og behandling af affaldet afspejler de faktiske omkostninger forbundet med driften af anlæggene. Fri disponering af affald til deponering og forbrænding vil derfor kunne føre til en utilsigtet konkurrence mellem anlæggene. Der kan dog være undtagelser. Hvad der gælder i de respektive kommuner vil normalt fremgå af de kommunale erhvervsregulativer.

Materialer til direkte genbrug
Materialer til direkte genbrug kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Affald egnet til materialenyttiggørelse
Affald egnet til materialenyttiggørelse kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Typisk vil det også være muligt at flytte affald, som egnet til materialenyttiggørelse, men som ikke er kildesorteret og eventuelt er lettere forurenet, til en anden kommune. Dette forudsætter imidlertid en nærmere anvisning fra den kommune, hvor affaldet anmeldes. Der er således ikke tale om ”frit genanvendeligt affald”.

Blandet byggeaffald til sortering
Blandet byggeaffald til sortering kan i praksis være en fraktion, der opstår i forbindelse med nedrivning/renovering. Den affaldsproducerende virksomhed kan lade usorteret bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, sortere på et sorteringsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret, jf. ’Bekendtgørelse om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed’, som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. Anlægget kan godt være beliggende i en anden kommune. Den kommune, hvor affaldet anmeldes vil foretage en vurdering af, om der reelt er tale om affald egnet til materialenyttiggørelse. Hvis det usorterede affald indeholder materialer, der ikke vurderes egnede til nyttiggørelse, vil anmeldekommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal foretages en yderligere kildesortering lokalt, inden affaldet bortskaffes til et anlæg for at blive materialenyttiggjort.