Entreprenører

Du kan her i vejledningen få overblik over, hvilke roller og pligter du har som entreprenør i nedrivningens eller renoveringens forskellige faser.

Som entreprenør har du et ansvar for, at bygge- og anlægsaffald ved nedrivning håndteres og evt. genanvendes på lovlig vis. Vejledningen retter sig primært mod udførende entreprenører og håndværkere, der arbejder med nedriv­ning, ombygning og renovering af ældre bygninger.

Før igangsætning

Er du entreprenør eller håndværksmester, har du en række opgaver og forhold, du skal være opmærksom på, når du håndterer bygge- og anlægsaffald og i øvrigt arbejder med genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

Arbejder du som totalentreprenør, skal du være opmærksom på, at en række af de opgaver, som gælder for rådgivere, også gælder for dig. VCØB anbefaler derfor, at totalentreprenører også læser VCØB’s vejledning til rådgivere.

Miljø- og sundhedsskadelige stoffer
Som professionel entreprenør eller håndværksmester har du ansvaret for, at de folk, du beskæftiger, ikke udsættes for skadelige påvirkninger fra stoffer og materialer. Det betyder, at du i din egenskab af arbejdsgiver er forpligtet til at indhente oplysninger om de materialer, der arbejdes med og de eventuelle særlige risici, der er forbundet med håndteringen af sundhedsskadelige stoffer. 

Læs mere i:

  • Guide til håndværkere om farlige stoffer i gamle byggematerialer: "Pas på farlige stoffer i gamle byggematerialer"
  • Tjeklisten: "Tjek risikoen for miljøfarlige stoffer, når du skifter vinduer, døre og lette facader"
  • Tjekliste: "Tjek risikoen for miljøfarlige stoffer – når I skal renovere badeværelser og køkkener"

Reglerne følger af Arbejdsmiljøloven. Læs også mere om de forskellige regler og vejledninger, der nærmere uddyber forhold omkring arbejdet miljø- og sundhedsskadelige stoffer. 

AB18 og ABT18: Bygherrens oplysningspligt
Der er ofte usikkerhed om, hvilken grad af oplysningspligt, en bygherre har om miljø- og sundhedsskadelige stoffer. 

AB18 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder) og ABT18 (Almindelige betingelser for totalentreprise) angiver imidlertid samstemmende: 

Hindringer § 26, stk. 3.: Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang, udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

I tvister omkring omkostninger til at dække udgifter til korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er det som regel denne formulering i AB18/ABT18, der henvises til.

Som det fremgår, er entreprenøren berettiget til ekstrabetaling, hvis bygherren ikke har oplyst tilstrækkeligt grundlag for entreprenørens prissætning i udbudsmaterialet. Dette kan eksempelvis være relevant i bygninger, hvor der forekom­mer PCB. Her kan der fx mangle oplysninger om placering, omfang og koncentrationer.

Anmeldelse af byggeaffald
Det er bygherrens pligt at anmelde affaldet 2 uger, før renovering eller nedrivning påbegyndes. Ofte bliver det dig som entreprenør, der udfører denne opgave på bygherrens vegne.  

Få mere information om anmeldelse af affaldet, og en guide til, hvordan man anmelder det. 

Er du i tvivl om, hvad der gælder i den kommune, dit projekt foregår i, kan du her finde en oversigt over landets kommuner med mulighed for at downloade deres regulativer.

Hvem er affaldsproducent

Affaldsproducenten har pligt til at håndtere, herunder behandle, bygge- og anlægsaffaldet korrekt.

Som udgangspunkt er det bygherren, som er affaldsproducent og dig som entreprenør, der udfører opgaven på bygherrens vegne.

Efter aftale kan du som entreprenør også overtage ansvaret for materialerne, inden de bliver til affald. I så fald overtager du rollen som affaldsproducent. Dette betyder, at affaldsproducentens forpligtelser i disse tilfælde påhviler dig, og affaldet vil herefter blive til erhvervsaffald, uanset om affaldet stammer fra en privat bolig.

Eksempel: Hvis en privat husejer indgår en aftale med en tømrer alene om, at han skal forestå nedrivningen af eksempelvis en carport, vil affaldet som udgangspunkt anses som den private husejers affald – og dermed være husholdningsaffald. Hvis den private husejer derimod som led i entreprisen aftaler, at tømreren overtager ejendomsretten til carporten, inden den bliver til affald, vil affaldet fra carporten som udgangspunkt anses som tømrerens affald – og dermed være erhvervsaffald.

Det er på den baggrund afgørende, at der indgås klare aftaler om, hvem der ejer materialerne, før de bliver til affald, og dermed afgøre hvem der er affaldsproducent.

Anmeldelse af affald

Alt affald fra byggeprojekter, herunder nedrivning og renovering skal anmeldes til kommunen.

Som udgangspunkt er det bygherrens ansvar, at bygge- og anlægsaffaldet bliver anmeldt. Ofte ses i praksis, at bygherre og entreprenør indgår aftale om, at entreprenøren anmelder affaldet på vegne af bygherren.

For at kunne anmelde affaldet er det behov for en række oplysninger, herunder om hvem der er udførende, hvem der transporterer affaldet, hvor stor mængden af affald er, og hvem der modtager affaldet? Disse oplysninger kan som regel først skaffes, når der er valgt entreprenør, da entreprenøren også skal bidrage med detailinformationer.

Som entreprenører må du derfor være indstillet på at levere de nødvendige oplysninger.

Vær opmærksom på, at meget små byggeprojekter under 10 m2 er undtaget for krav om anmeldelse.

Du kan finde yderligere oplysning på din kommunes hjemmeside eller ved at henvende dig til din kommune.

Under udførelsen

Du skal altid sikre, at du håndterer bygge- og anlægsaffald korrekt. Hvis du vil sælge byggeaffald egnet til materialenyttiggørelse videre til genanvendelse eller direkte genbrug, skal du også være opmærksom på reglerne for dette.

Regler om sortering af affald 

Der er forskel i håndtering af affald, hvis affaldsproducenten er privat (husholdninger) eller professionel (erhvervsvirksomheder). Som regel er bygherren affaldsproducent.

For de private gælder de kommunale regulativer for husholdningsaffald.

For de professionelle er det de kommunale regulativer for erhvervsaffald og kravene i affaldsbekendtgørelsens kap. 9, der gælder. Affaldsproducerende virksomheder skal:  

Regler ved salg af materialer fra nedrivning til genbrug
Når en ældre bygning nedrives, kan der være bygningsdele og materialer, der har en kvalitet, som gør dem egnede til genbrug, fx døre og vinduer i god stand eller med et særligt design. 

Genbrug er, når produkter eller komponenter bruges igen til samme formål, som de var udformet til. Det særlige med materialer til genbrug er, at de ikke betragtes som affald og er dermed ikke er omfattet af affaldslovgivning og materialerne kan sælges frit af alle til alle.

Der er dog nogle punkter, du skal være opmærksom på, hvis du har at gøre med genbrug. Læs om dette i VCØBs kvikguide om genbrugte og genanvendte byggematerialer.

Regler ved salg af materialer til genanvendelse og nyttiggørelse
Danmark har i dag klare nationale målsætninger om at genanvende eller på anden måde nyttiggøre mest muligt affald fra byggeriet. Læs mere i faktaark om Danmarks ressourcestrategi. Det har bl.a. medført, at der i dag ikke er affaldsafgift på materialer til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, hvor­imod der er afgift på affald til forbrænding og deponering. 

Materialer til forberedelse til genbrug (hvis materialerne kræver forberedelse for at kunne blive genbrugt), genanvendelse eller anden nyttiggørelse er omfattede af affaldsregulering. Du skal være opmærksom på følgende:

  • Hvis du ikke har indgået aftale med bygherren om, at du overtager ejerskab til materialerne, før de bliver til affald (dvs. hvis du ikke er affaldsproducent), kan bygherren kun overdrage affaldet til dig, hvis din virksomhed er omfattet af affaldsbekendtgørelsens § 68, stk. 1 og er en af følgende typer af virksomheder:

    • Genanvendelsesanlæg eller et anlæg, som forbereder affald til genbrug, der er godkendt efter ’Bekendtgørelse om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed’ og registreret i Affaldsregistret.
    • Indsamlingsvirksomhed, som er godkendt efter ’Bekendtgørelse om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed’ og registeret i Affaldsregistret.
    • Virksomhed, som kan undlade at lade sig registrere efter ’Bekendtgørelse om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed’.

  • Du har pligt til at kunne dokumentere, at du har overtaget affaldet fra affaldsproducenten, fx ved
    skriftlig aftale eller faktura, der angiver affaldstyperne og mængderne.
  • Du har pligt til at oplyse, hvad du ved om de materialer, du sælger.

Nyttiggørelse kan ske direkte via aftale mellem den part, der producerer bygge- og anlægsaffaldet (affaldsproducent), og den part, som ønsker at nyttiggøre affaldet, fx i form af knust beton til vejbygning. Affaldet behøver som følge heraf ikke at blive indvejet på et miljøgodkendt affaldsbehandlingsanlæg. Der  gælder fortsat, at affald til nyttiggørelse skal anmeldes til kommunen forud for håndteringen.

Reglerne i Restproduktbekendtgørelsen åbner mulighed for uden tilladelse at forberede nogle materialer til nyttiggørelse under forudsætning af, at de er uforurenede eller let forurenede (indeholder PCB op til 2 mg/kg). Læs mere om reglerne her.

Mange ældre materialer kan dog indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer, fx bly i malingen, PCB i fugerne eller asbest i pladerne. Du skal være opmærksom på, ikke at sælge materialer, som kan indebære en sundhedsrisiko.

Er du nedriver, og ønsker du at afsætte dine affaldsmaterialer til nyttiggørelse, skal du sikre dig, at du har klare aftaler med modtageren af materialerne.

Efter udførelsen

Det er væsentligt, at du som entreprenør sikrer dokumentation for, hvordan du har håndteret affaldet fra bygge- og nedrivningsprojekter.

Vigtigt med dokumentation
Der er stigende opmærksomhed på, at affald fra nedrivnings- og renoveringsprojekter skal håndteres korrekt. Det betyder, at du som udførende må forvente, at bygherren, rådgiveren og kommunen vil efterspørge dokumentation for, at affaldet er håndteret korrekt, herunder i overensstemmelse med anmeldelsen efter affaldsbekendtgørelsens kap. 10 og evt. kap. 9.

Du bør derfor som entreprenør sikre dig, at du altid får kvitteringer på håndteringen af affaldet. Det kan typisk være i form de køre- og vejesedler, du får, når du, din underleverandør eller transportør afleverer affaldet hos et godkendt affaldsmodtageanlæg. Bemærk, at der i visse tilfælde kan gå nogle dage, før du modtager kvitteringen fra modtage­ren. 

Hvis du har materialer til genanvendelse, hvor du ikke får vejesedler, bør du sikre dig, at du på anden vis får dokumenta­tion for, hvordan du har håndteret affaldet.

Hvor længe må man opbevare affald og andre materialer fra nedrivning?
Ved oplagring af affald for senere at bortskaffe eller deponere det vil oplaget efter 1 år blive betragtet som et deponeringsanlæg, mens oplag for at nyttiggøre affaldet kan ske i op til 3 år, før oplaget betragtes som deponering.

Kildesorteret, uforurenet affald
Hvis bygge- og anlægsaffaldet er sorteret og uforurenet, må det uden tilladelse oplagres på nedrivningsstedet i op til et år. 

Kildesortering defineres i Affaldsbekendtgørelsen som Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform.

Materialer til direkte genbrug 
Materialer til direkte genbrug vil som udgangspunkt kunne opbevares på nedrivningspladsen uden tidsbegrænsning. Affaldsproducenten bør dog til enhver tid kunne redegøre for ejerskabet til materialerne, og opbevaringen må ikke kunne være til fare eller gene for ydre miljø, naboer mm. Ejeren skal endvidere kunne redegøre for den forventede anvendelse, da tidsubegrænset oplag vil kunne medføre, at materialerne bliver anset for affald.

Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse
Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse kan midlertidigt oplagres på nedrivningsstedet i op til et år. Dette vil dog kræve, at der indhentes tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §19.

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding kan oplagres på nedrivningsstedet i op til et år, forudsat at opbevaringen sker på en forskriftsmæssig måde, der ikke udgør en risiko for miljø eller sundhed.  

Hvad må jeg aflevere på genbrugspladsen?
Reglerne for, hvad der må afleveres på genbrugspladsen, varierer lidt fra kommune til kommune, men typisk gælder:

  • Privatpersoner kan frit aflevere affald fra egne aktiviteter på genbrugspladsen, og betalingen sker via en fast årlig betaling til kommunen. Visse kommuner har begrænsninger, hvis mængden er usædvanligt stor, særligt hvis det gælder farligt affald. I praksis kan der fx være begrænsninger, hvis du vil aflevere hele det asbestholdige eternittag på genbrugspladsen. Hvis du som privatperson påtænker at nedrive et helt hus og aflevere det på den kommunale genbrugsplads, kan det være en god ide at kontakte kommunen på forhånd og høre til reglerne i din kommune. Husk, at alt affald skal anmeldes til kommunen, også det som afleveres genbrugspladsen, hvis der tale om mere end 1 ton affald [jf. reglerne i affaldsbekendtgørelsen] 
  • Privatpersoner kan godt indgå en aftale med en professionel part fx en håndværker eller en transportør om at aflevere affaldet på genbrugspladsen. I flere kommuner vil det imidlertid kræve, at der udfyldes en kørselserklæring. Du bør kontakte kommunen for at høre, hvad der gælder i din kommune. Husk at sikre dig, fx via en kvittering fra håndværkeren eller transportøren, at affaldet er blevet afleveret på genbrugspladsen. 
  • Håndværkere og andre kan ligeledes benytte den kommunale genbrugsplads, når der er tale om mindre mængder af affald, typisk fra normale håndværksarbejder. Der er kun adgang på pladsen for mindre biler, personbiler, kassevogne og små ladbiler med en vægt under 3.500 kg. Betaling for at benytte genbrugspladsen sker normalt via køb af et årskort eller betaling pr. besøg.

Kommunerne tillader normalt, at affald der generes i andre kommuner kan afleveres i den kommune, hvor den udførende finder det mest praktisk. Det er altid en god idé at kontakte kommunen, hvis du er i tvivl.

Hvornår må man flytte affald fra en kommune til en anden?
Reglerne for, hvornår man må flytte erhvervsaffald mellem kommuner, er komplekse og rejser ofte en række spørgsmål, som kræver, at kommunen kontaktes for en konkret vurdering.

Som udgangspunkt gælder følgende:

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding skal som udgangspunkt bortskaffes til de navngivne anlæg, som den kommune, hvori affaldet produceres, har benyttelsesaftale med. Baggrunden for dette er, at kommunerne i mange tilfælde er medejere af anlæggene, og at taksterne for modtagelse og behandling af affaldet afspejler de faktiske omkostninger forbundet med driften af anlæggene. Fri disponering af affald til deponering og forbrænding vil derfor kunne føre til en utilsigtet konkurrence mellem anlæggene. Der kan dog være undtagelser. Hvad der gælder i de respektive kommuner vil normalt fremgå af de kommunale erhvervsregulativer.

Materialer til direkte genbrug
Materialer til direkte genbrug kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Affald egnet til materialenyttiggørelse
Affald egnet til materialenyttiggørelse kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Typisk vil det også være muligt at flytte affald, som egnet til materialenyttiggørelse, men som ikke er kildesorteret og eventuelt er lettere forurenet, til en anden kommune. Dette forudsætter imidlertid en nærmere anvisning fra den kommune, hvor affaldet anmeldes. Der er således ikke tale om ”frit genanvendeligt affald”.

Blandet byggeaffald til sortering
Blandet byggeaffald til sortering kan i praksis være en fraktion, der opstår i forbindelse med nedrivning/renovering. Den affaldsproducerende virksomhed kan lade usorteret bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, sortere på et sorteringsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret, jf. ’Bekendtgørelse om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed’, som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. Anlægget kan godt være beliggende i en anden kommune. Den kommune, hvor affaldet anmeldes vil foretage en vurdering af, om der reelt er tale om affald egnet til materialenyttiggørelse. Hvis det usorterede affald indeholder materialer, der ikke vurderes egnede til nyttiggørelse, vil anmeldekommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal foretages en yderligere kildesortering lokalt, inden affaldet bortskaffes til et anlæg for at blive materialenyttiggjort.