Bygherrer

I vejledningen kan du som ejer af bygninger eller byggeprojekter få overblik over, hvordan du skal forholde dig til bygge- og anlægsaffaldet ved renovering og nedrivning.

VCØBs vejledning retter sig mod såvel offentlige bygherrer som private bygherrer, herunder både virksomheder og privatpersoner. Reglerne er ens for alle – dog med få undtagelser for håndtering af affald.

Som bygherre vil du normalt blive anset for at være en affaldsproducent ved renovering og nedrivning af bygninger. Læs mere i denne vejledning om din rolle og dine pligter både som bygherre og som den oprindelige affaldsproducent.

Generelt om regler for bygherrer

VCØBs vejledning for bygherrer retter sig mod både store og små bygherrer. Reglerne er ens for alle – dog med få undtagelser.

VCØBs vejledning retter sig mod såvel offentlige bygherrer som private bygherrer, herunder både virksomheder og privatpersoner. Private boligejere kan læse mere om deres ansvar i guiden til boligejere: "Sådan skal du gøre, når du har byggeaffald".

Hvad er en bygherre?
Bygherren defineres som den juridiske person, for hvis regning og risiko byggeriet [eller anlægget] opføres og som i sammenhæng hermed træffer bygherrebeslutningerne i byggeprocessen (Ressourceområdeanalyse Bygge/Bolig, Erhvervs­fremmestyrelsen, 2000). Desuden dækker ”bygherre” også personer, som har fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af bygherre, fx boligselskaber, driftsorganisationer og beboerrepræsentanter.

Bygherren som affaldsproducent
Bygherren er som regel ejer af den genstand, det stof eller materiale, som bliver til affald i forbindelse med nedrivningen. Bygherrebegrebet i denne vejledning vil derfor som udgangspunkt forstås som det samme som ”den oprindelige affaldsproducent”. Den oprindelige affaldsproducent er den fysiske eller juridiske person, som er indehaver af de materialer, der bliver til affald, på det tidspunkt, hvor de bliver til affald. Det er derfor også den oprindelige affaldsproducent, som har  forpligtelserne efter de kommunale affaldsregulativer og affaldsbekendtgørelsens kap. 9.

Vil du overdrage ansvaret for affaldet til entreprenøren?
Hvis du som bygherre ikke selv står for at gennemføre projektet, men indgår aftaler med rådgivere og entreprenører, skal du være opmærksom på, at ansvaret for, at opgaven bliver løst korrekt, forbliver dit ansvar – medmindre du har indgået en aftale om, at din entreprenør overtager ejerskabet til materialerne, før de bliver til affald. Det er derfor vigtigt, at du igennem hele projektet forholder dig til, hvilke regler der gælder for dig som bygherre.

Er reglerne ens for professionelle og privatpersoner?
Reglerne for bygge- og anlægsaffald er som udgangspunkt ens for alle bygherrer, stor som lille, professionel som pri­vat, og vejledningen her på hjemmesiden dækker alle.

En væsentlig forskel er dog, at for de private bygherrer (husholdninger) gælder de kommunale regulativer for husholdningsaffald, mens det for professionelle bygherrer (erhvervsvirksomheder) er de kommunale regulativer for erhvervsaffald og kravene i affaldsbekendtgørelsens kap. 9, der gælder. For deponerings- og forbrændingsegnet affald gælder en pligt til at benytte de kommunale affaldsordninger, mens kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse ikke er omfattet af de kommunale regulativer. Her gælder i stedet alene kravene i affaldsbekendtgørelsens kap. 9.

Det er på den baggrund afgørende, at der indgås klare aftaler, hvis bygherren ikke selv står for at gennemføre projektet. Dette skyldes, at det er indehaveren af den genstand, det stof eller materiale, der bliver til affald, som anses som den oprindelige affaldsproducent.

Hvis en privat husejer således blot indgår en aftale med en tømrer om, at han skal forestå nedrivningen af eksempelvis en carport, vil affaldet som udgangspunkt anses som den private husejers affald – og dermed være husholdningsaffald. Hvis den private husejer derimod som led i entreprisen aftaler, at tømreren overtager ejendomsretten til carporten, inden den bliver til affald, vil affaldet fra carporten som udgangspunkt anses som tømrerens affald – og  dermed være erhvervsaffald.

Særligt om kravene til kildesorteret erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse (=genanvendeligt erhvervsaffald)
De kommunale regulativer for erhvervsaffald ikke gælder for kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. For dette affald skal affaldsproducenten håndtere det i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens kap. 6. Her gælder bl.a. særlige krav til udsortering af farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder samt krav til sortering i ti forskellige fraktioner. Affaldsproducenten skal endvidere sikre, at væsentlige dele af det kildesorterede erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.

Affaldets indhold af problematiske stoffer er som udgangspunkt ikke til hinder for, at der kan ske materialenyttiggørelse. Der gælder dog særlige krav til håndtering – herunder anmeldelse – af farligt affald efter bl.a. affaldsbekendtgørelsens kap. 10.

Kommunale og andre offentlige bygherrer
Der findes områder, hvor der gælder særlige krav til kommunale og andre offentlige bygherrer:

• Affaldshierarkiet
  Kommunerne skal ifølge affaldsbekendtgørelsens § 12 håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierar­kiet. Det betyder, at forberedelse til direkte genbrug er den affaldshåndtering, der skal prioriteres højst. Affaldshie­rarkiet kan fraviges, hvis det begrundes i en livscyklusbetragtning, og fravigelser fra affaldshierar­kiet må kun ske for at nå det bedste miljømæssige resultat. 

• Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statslige bygninger
  Af bekendtgørelsen fremgår, at staten er forpligtiget til at stille krav om, at nedrivningsarbejder gennemføres som selektiv nedrivning.

Eksempler på materialer med miljøfarlige stoffer
Mange ældre malinger indeholder ofte PCB og tungmetaller, bl.a. bly, der kan være sundhedsskadeligt, hvis man borer i det eller sliber det.

Et andet eksempel er den lim eller klæber, som mange badeværelses- og køkkenfliser er opsat med. Den kan inde­holde asbest, hvilket kan udgøre et problem ved renovering. Du kan her læse mere om, hvilke stoffer der typisk forekommer i ældre bygninger.

Før igangsætning

Som bygherre træffer du i løbet af en byggesag mange beslutninger, som bestemmer, hvordan bygge- og anlægsaffaldet sidenhen kan håndteres.

Bygherren er central i forhold til at sikre en cirkulær ressourcehåndtering ved nedrivninger og renoveringer, da bygherren har stor indflydelse på affald, miljø og arbejdsmiljø. Mange bygherrer, professionelle såvel som private, har begrænset viden om de regler, der gælder for bygge- og anlægsaffald, og hvordan reglerne omsættes til praksis (kilde: Undersøgelse af indsatspuljen i 2010 og 2011, Dansk Byggeri). Samtidig er mange ikke opmærksomme på, hvor stor indflydelse bygherren reelt har i forhold til, hvad der senere sker med affaldet. 

En række af de beslutninger, du træffer som bygherre i løbet af en renoverings- eller nedrivningssag, har afgørende betydning for, hvor godt og effektivt bygge- og anlægsaffaldet efterfølgende kan håndteres og i hvor høj grad, der kan opnås genbrug og genanvendelse af ressourcer. Desuden påvirker de arbejder, du igangsætter, både miljø og arbejdsmiljø. Bygherrens rolle i forhold til bygge- og anlægsaffaldet er altså meget central. 

Arbejdet starter allerede, langt før du sender dit projekt i udbud (læs mere om, hvordan du laver et godt udbud mht. affaldshåndtering), og det fortsætter, indtil nedrivningen er afsluttet, og der er ryddet op på byggegrunden. 

Hvordan øger du genbrugs- og genanvendelsesmulighederne? 

For bedst muligt at kunne udnytte ressourcerne fra en nedrivning skal du som bygherre allerede i en tidlig fase gøre dig nogle overvejelser omkring målsætning og ambition omkring genbrug og genanvendelse. Genbrug og genanvendelse kræver nemlig prioritering gennem hele processen fra forundersøgelser over udbudsbeskrivelser til selve udførelse af nedrivningen og efterfølgende håndtering af ressourcerne.  Det er også afgørende, om du selv ønsker at genbruge materialerne i et af dine egne projekter, eller om du har en anden aftager, eller evt. ønsker at entreprenøren afsætter mest muligt materialer til genbrug og genanvendelse.  

Du kan læse mere om forundersøgelser i VCØB's forskellige kvikguider, ressourcekortlægning og udbud. 

Eksempler på målsætninger

Når du skal formulere dine målsætninger for genanvendte materialer i dit projekt, skal de være tydelige og så vidt muligt målbare – fx:

• X % (angivet i vægt) af byggeriet skal bestå af genanvendte eller genbrugte materialer
• Byggeriet skal fremstå miljøvenligt med synlige eksempler på, at hensynet til genanvendelse eller genbrug er indtænkt
• Byggeriet skal rumme elementer af nytænkning, hvor genanvendte eller genbrugte materialer anvendes på en ny og spændende måde
• Gennem øget genanvendelse ønskes byggeriets samlede CO2 belastning reduceret med mindst %

 

Bygherrens pligter og ansvar

Bygherrer har mange forskellige pligter ved byggeprojekter – såvel i forhold til miljø og genanvendelse som i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed.

Bygherrens pligter
Bygherren defineres som den juridiske person, for hvis regning og risiko byggeriet (eller anlægget) opføres. Det er også bygherren, som hermed træffer bygherrebeslutningerne i byggeprocessen (kilde: Ressourceområdeanalyse Bygge/Bolig, Erhvervs­fremmestyrelsen, 2000). Desuden dækker ”bygherre” også over personer, som har fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af bygherre, fx boligselskaber, driftsorganisationer og beboerrepræsentanter.

Bygherrer har en række pligter relateret til miljø og genanvendelse, før byggeprojektet går i gang:

• Pligt til at få undersøgt bygge- og anlægsaffaldet for indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer for at kunne sikre korrekt klassificering (dvs. screene og kortlægge byggematerialerne inden nedrivning)
  
• Pligt til at få anmeldt bygge- og anlægsaffaldet korrekt til kommunen
• Pligt som affaldsproducent til at få håndtere, herunder behandle, bygge- og anlægsaffaldet korrekt

Læs mere om reglerne her.

Ansvaret til at undersøge bygge- og anlægsaffald samt ansvaret til at anmelde bygge- og anlægsaffald til kommunen påhviler altid bygherren. Selvom bygherren typisk indgår aftaler med rådgivere og entreprenører om udførelsen af eller hjælp ved udførelsen af disse opgaver, vil det altid være bygherren, som har ansvaret for, at det bliver gjort korrekt.

Bygherren har også pligter og ansvar relateret til arbejdsmiljø og sikkerhed og oplysningspligt om miljø- og sundhedsskadelige stoffer iht. AB18 og ABT18.

Kan bygherre overdrage ansvar som affaldsproducent?
Den oprindelige affaldsproducent er den fysiske eller juridiske person, som er indehaver af de materialer, der bliver til affald, på det tidspunkt hvor de bliver til affald. Som regler er bygherren affaldsproducent. Affaldsproducenten har ansvaret for, at bygge- og anlægsaffaldet ved nedrivning håndteres (sorteres, opbevares, nyttiggøres og bortskaffes) på lovlig vis. 

Efter aftale kan en håndværker eller entreprenør overtage ansvaret for materialerne, inden de bliver til affald. I så fald er håndværkeren eller entreprenøren at betragte som affaldsproducent. Dette betyder, at affaldsproducentens forpligtelser i disse tilfælde påhviler håndværkeren eller entreprenøren, og affaldet vil herefter blive til erhvervsaffald, uanset om affaldet stammer fra en privat bolig.

Eksempel: Hvis en privat husejer indgår en aftale med en tømrer alene om, at han skal forestå nedrivningen af eksempelvis en carport, vil affaldet som udgangspunkt anses som den private husejers affald – og dermed være husholdningsaffald. Hvis den private husejer derimod som led i entreprisen aftaler, at tømreren overtager ejendomsretten til carporten, inden den bliver til affald, vil affaldet fra carporten som udgangspunkt anses som tømrerens affald – og dermed være erhvervsaffald. Læs mere om regelsættene for de to typer affald.

Bygherrens pligt - screening og kortlægning
Forud for nedrivning og renovering af bygninger skal bygherren få lavet undersøgelser af, hvilke eventuelt miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der evt. forekommer.

Få hjælp i VCØBs tjeklister: 

• Guide om farlige stoffer i gamle byggematerialer: "Pas på farlige stoffer i gamle byggematerialer"
• Tjeklisten: "Tjek risikoen for miljøfarlige stoffer, når du skifter vinduer, døre og lette facader"
• Tjekliste: "Tjek risikoen for miljøfarlige stoffer – når I skal renovere badeværelser og køkkener"

Farligt affald og PCB-holdigt affald skal identificeres og udsorteres, og sundhedsskadelige stoffer skal identificeres, så de kan håndteres korrekt uden risiko for de personer, som skal arbejde med materialerne. Det sker ved hjælp af en indledende screening og evt. en efterfølgende kortlægning af byggematerialerne, før nedrivningen starter (læs mere om screening og kortlægning).

Reglerne følger af Affaldsbekendtgørelsen, Restproduktbekendtgørelsen og Arbejdstilsynets regler. Læs om vigtigste love og regler. 

Der findes imidlertid ingen klare anvisninger for, præcis hvordan arbejdet med screening og kortlægning skal gennemføres udover de opstillede krav i Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 samt tilhørende bilag 7, og der er heller ikke nogen begrænsninger i, hvem der kan foretage screeningen og kortlægningen.

DAKOFAs (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) har i en årrække arbejdet på at opstille anbefalede retningslinjer for, hvordan arbejdet med screening og kortlægning gennemføres mest hensigtsmæssigt. Læs mere.

Find liste over de mest almindelige miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggeaffaldet.

Bygherrens pligt – anmeldelse af byggeaffald

Som bygherre skal du huske at anmelde dit bygge- og anlægsaffald 2 uger før, du skal påbegynde din renovering eller nedrivning. 

Få mere information om anmeldelse af affald, og en guide til, hvordan man anmelder det.

Er du i tvivl om, hvad der gælder i den kommune, dit projekt foregår i, kan du her finde en oversigt over landets kommuner med mulighed for at downloade deres regulativer.

Affaldsproducentens pligter (forskel i regler for private og professionelle)

En væsentlig forskel i reglerne for de private affaldsproducenter (husholdninger) og de professionelle affaldsproducenter (erhvervsvirksomheder) er regler for affaldshåndtering.

For de private gælder de kommunale regulativer for husholdningsaffald. Private boligejere kan læse mere om deres ansvar i guiden til boligejere: "Sådan skal du gøre, når du har byggeaffald".

For de professionelle affaldsproducenter er det de kommunale regulativer for erhvervsaffald og kravene i affaldsbekendtgørelsens kap. 9, der gælder. Affaldsproducendende virksomheder skal:  

• Sortere affaldet i mindst 10 fraktioner (læs mere om sortering her)
• Udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder fra deres affald (læs om miljøfarlige stoffer her)
• Affaldet, som bortskaffes skal være beskrevet, så det kan anvises til korrekt bortskaffelse
• Aflevere deponerings- og forbrændingsegnet affald i overensstemmelse med det regulativ, som er gældende i den kommune, hvor affaldet er frembragt
• Sørge for at kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, der ikke er omfattet af de kommunale regulativer, forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse

Det er på den baggrund afgørende, at der indgås klare aftaler om, hvem der ejer materialerne, før de bliver til affald, og dermed afgøre hvem der er affaldsproducent. 

Bygherrens pligt - arbejdsmiljø og sikkerhed

Bygherrer har desuden pligter og ansvar relateret til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det skyldes, at en typisk byggesag indebærer en række påvirkninger af arbejdsmiljø og sundhed under udførelsen.

Forskellige parter som Bygherreforeningen og BFA (Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg) stiller nyttige vejledninger til rådighed omkring bygherrens rolle og opgaver i forhold til arbejdsmiljø i byggeprojekter. Gå til samlet oversigt over det centrale indhold af disse forskellige vejledninger.  

Af alle vejledninger fremgår, at du som bygherre har en række forpligtelser i forhold til at koordinere sikkerhedsarbejdet og oplyse om de særlige risici, der knytter sig til projektet. Herunder fremhæves de sundhedsmæssige risici ved at arbejde med ældre bygninger, der kan indeholde asbest, PCB, bly og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Bygherrens oplysningspligt - AB18 og ABT18

Der er ofte usikkerhed om, hvilken grad af oplysningspligt, en bygherre har om miljø- og sundhedsskadelige stoffer. 

AB18 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder) og ABT18 (Almindelige betingelser for totalentreprise) angiver imidlertid samstemmende:

Hindringer § 26 stk. 3.: Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang, udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

I tvister omkring omkostninger til at dække udgifter til korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er det som regel denne formulering i AB18/ABT18, der henvises til.

Som det fremgår, er entreprenøren berettiget til ekstrabetaling, hvis bygherren ikke har oplyst tilstrækkeligt grundlag for entreprenørens prissætning i udbudsmaterialet. Dette kan eksempelvis være relevant i bygninger, hvor der forekommer PCB. Her kan utilstrækkelig kortlægning af forureningen (fx manglende oplysninger om placering, omfang og koncentrationer) give behov for flere analyser og undersøgelser, efter entreprenørens arbejde er gået i gang – ofte med øgede omkostninger og forsinkelser som resultat.

AB-Forbruger - Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere
AB-Forbruger er en aftalevariant, som private (typisk boligejere) ofte anvender, når de indgår aftale med en entreprenør. I AB-Forbruger findes en række af de samme krav som i AB 18 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed). Her står der i § 20 om ”Oplysninger om særlige forhold på ejendommen” om forhold vedrørende forureninger, herunder bygningsforureninger.

stk. 1 Inden arbejdets påbegyndelse kan entreprenøren henvende sig til forbrugeren og anmode om konkrete oplysninger om særlige forhold på ejendommen, f.eks. servitutter, forsyningsledninger, byggelinier og om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. Ved totalentreprise skal entreprenøren afklare de pågældende forhold og forbrugeren skal medvirke hertil.

Stk. 2. I det omfang der viser sig hindringer, som forbrugeren burde kende til, men ikke har oplyst entreprenøren om på dennes forespørgsel, jf. stk. 1, skal udgifterne herved betales af forbrugeren som ekstraarbejder.

Stk. 3. I det omfang der viser sig hindringer, som ingen af parterne kendte eller burde kende til, skal udgifterne herved betales af forbrugeren som ekstraarbejder.

Dette betyder i praksis, at det ved totalentrepriser (typisk en nedrivning) er entreprenøren, der foretager de fornødne undersøgelser af hvad der kan forekomme af relevante forureninger, herunder bygningsforureninger. 

AB-reglerne ændrer imidlertid ikke ved, at det er bygherre har det formelle ansvar for screening og kortlægning og som skal foretage anmeldelsen af affaldet. AB-reglerne angiver alene hvem der i praksis løser opgaven og hvorledes betalingen for arbejdet skal fordeles.

Særlige krav til kommunale og andre offentlige bygherrer

Der findes områder, hvor der gælder særlige krav til kommunale og andre offentlige bygherrer:

• Affaldshierarkiet
  Kommunerne skal ifølge affaldsbekendtgørelsens § 13 håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierar­kiet. Det betyder, at forberedelse til direkte genbrug er den form for affaldshåndtering, der skal prioriteres højst. Affaldshie­rarkiet kan fraviges, men kun for at nå det bedste miljømæssige resultat, og hvis det kan begrundes ud fra en livscyklusbetragtning
• Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statslige bygninger
  Af bekendtgørelsen fremgår, at staten er forpligtiget til at stille krav om, at nedrivningsarbejder gennemføres som selektiv nedrivning.

Bygherrens ansvar for screening og kortlægning

Forud for nedrivning og renovering af bygninger skal bygherren få lavet undersøgelser af, hvilke eventuelt miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der evt. forekommer.

Kort fortalt har bygherren ifølge reglerne ansvar for følgende:

• Afdækning af, om der kan være anvendt problematiske stoffer, f.eks. PCB, klorparaffiner, PAH’er, asbest og tungmetaller i forbindelse med opførelse eller renovering
• Udsortering af farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder fra skal identificeres og udsorteres
• Bygge- og anlægsaffald, som bortskaffes skal være beskrevet, så de kan anvises til korrekt bortskaffelse
• Bygge- og anlægsaffald, der genanvendes som erstatning for naturlige sten og grusmaterialer, må ikke forurene jord og grundvand
• Sundhedsskadelige stoffer skal identificeres, så de kan håndteres korrekt uden risiko for de personer, som skal arbejde med materialerne

Reglerne følger af Affaldsbekendtgørelsen, Restproduktbekendtgørelsen og Arbejdstilsynets regler. Læs om vigtigste love og regler her. 

Der findes imidlertid ingen klare anvisninger for, præcis hvordan arbejdet med screening og kortlægning skal gennemføres udover de opstillede krav i Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 samt tilhørende bilag 7, og der er heller ikke nogen begrænsninger i, hvem der kan foretage screeningen og kortlægningen.

DAKOFAs (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) har i en årrække arbejdet på at opstille anbefalede retningslinjer for, hvordan arbejdet med screening og kortlægning gennemføres mest hensigtsmæssigt. Læs mere.

Find liste over de mest almindelige miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggeaffaldet.

Særligt om ansvar for at anmelde bygge- og anlægsaffaldet

Det primære ansvar for at anmelde bygge- og anlægsaffald påhviler bygherren.

Som bygherre skal huske at anmelde dit bygge- og anlægsaffald 2 uger før, du skal påbegynde din renovering eller nedrivning. 

Find mere information om anmeldelse af affaldet, og en guide til, hvordan man anmelder det.

Er du i tvivl om, hvad der gælder i den kommune, dit projekt foregår i, kan du her finde en oversigt over landets kommuner med mulighed for at downloade deres regulativer.

 

Gode råd, når du skal vælge leverandører, der skal håndtere dit byggeaffald

Vælg rigtigt, når du skal vælge leverandører til at håndtere tid byggeaffald. Det har betydning for både helbred og miljø.

Når du skal rive en bygning ned eller gennemføre en renovering, får du behov for samarbejdspartnere til at hjælpe med byggeaffaldet i form af entreprenører, håndværkere, rådgivere, analysevirksomheder, transportører o.l. Her er det vigtigt at bruge kompetente leverandører, som har forstand på både miljøfarlige stoffer og byggeaffald.

Du får her en stribe gode råd om, hvordan du vælger rigtigt.

Opgaver angående byggeaffald
Opgaverne i forhold til byggeaffald omfatter at:

• Identificere evt. miljøfarlige stoffer i bygningen og i byggematerialerne inden nedrivning (screening og kortlægning)
• Håndtere evt. miljøfarlige stoffer
• Håndtere det øvrige byggeaffald, herunder at
  • Genbruge, genanvende eller nyttiggøre dele af byggeaffaldet
  • Transportere og bortskaffe det øvrige byggeaffald på korrekt vis

Skab fuldt overblik fra start

Før du går i gang med at afsøge markedet for leverandører eller sender en opgave i udbud, er det vigtigt at skabe et fuldt overblik over opgavens aspekter. Afsæt derfor god tid til dette, og indsaml så mange faktuelle oplysninger som muligt. Så forstår du som bygherre behovet bedre og kan beskrive opgaven mere præcist.

Et typisk eksempel på, hvordan det kan gå galt, er, at man ikke får screenet og kortlagt indholdet af miljøfarlige stoffer fra start. Når man så opdager miljøfarlige stoffer, efter projektet er gået i gang, resulterer det oftest i et både forsinket og dyrere projekt.

Hvis du som bygherre ikke selv står for at gennemføre projektet, men indgår aftaler med rådgivere og entreprenører,  forbliver det dit ansvar, at opgaven bliver løst korrekt – medmindre du har indgået en aftale om, at din entreprenør overtager ejerskabet til materialerne, før de bliver til affald. Det er derfor vigtigt, at du gennem hele projektet forholder dig til, hvilke regler der gælder for dig som bygherre. Læs mere i vejledningen til bygherrer.

10 gode råd til leverandørvalg

1. Erfaringer og referencer
   Bed leverandøren e.l. om at redegøre for sine erfaringer og om at beskrive tidligere udførte projekter. Du kan evt. tjekke leverandørens referencer for at være helt sikker på, at dennes erfaringer matcher netop dit projekt. 

2. Kapacitet og kompetencer
   Klarlæg fra start, om leverandøren magter opgaven i forhold til såvel tid og kvalifikationer som materiel. Overvej, om leverandøren har den rette størrelse og tilstrækkeligt med kompetente medarbejdere. Spørg ind til medarbejdernes uddannelse og efteruddannelse samt relevant dokumentation. Tjek, om leverandøren råder over det nødvendige udstyr til netop dit projekt. I den sammenhæng betyder projektets størrelse og kompleksitet meget – herunder typen og størrelsen af bygningen, arealer omkring bygningen, bygningens beliggenhed og affaldsmængder. 

3. Evne til at håndtere kompleksitet
   Undersøg, om leverandøren kan håndtere kompleksitet og magter at inddrage forskellige faggrupper og myndigheder. Selv forholdsvist små projekter kan være komplekse og vanskelige at udføre. Der kan være mange forskellige materialetyper i byggeaffaldet, der skal behandles forskelligt, og det kan være nødvendigt at involvere mange faggrupper eller kræve en indsats med særligt udstyr som for eksempel kraning i baggård eller spærretid på hovedstrøg. Kravene varierer desuden i forhold til, om der er tale om renoveringsarbejde i en almindelig bygning eller en bevaringsværdig/fredet bygning, eller om en nedrivning af en tom bygning. 

4. Arbejdsmiljø
   Spørg ind til leverandørens forholdsregler i forhold til arbejdsmiljøet i dit projekt, og bed leverandøren om at beskrive alle relevante sikkerhedsforanstaltninger. Som bygherre er du overordnet ansvarlig for, at arbejdet på din byggesag lever op til gældende lovgivning – det omfatter også at overholde arbejdsmiljøregler. 

5. Service og vejledning
   Vælg en leverandør, som er villig til at besigtige og vurdere din sag, inden leverandøren afgiver sit tilbud. Herved kan leverandøren bedre beskrive, hvad opgaven kræver. 

6. Fleksibilitet
   Afdæk, i hvilken grad leverandøren er i stand til at efterkomme evt. særlige ønsker, der måtte opstå i dit byggeprojekt undervejs. Dette kan gøres ud fra leverandørens referencer og dit eget kendskab til leverandøren. 

7. Dokumentation
   Gør dig overvejelser om, hvilken type dokumentation om byggeaffald du ønsker i forbindelse med opgavens udførelse og i hvilke tidsintervaller. 

8. Kvalitetssikring
   Stil krav om, at leverandøren skal udføre kvalitetssikring som en del af opgaveløsningen, og få en nærmere beskrivelse af den. 

9. Forsikring og garanti
   Tjek, at leverandøren har tegnet den vigtige ansvarsforsikring, der kan dække, hvis der opstår problemer med din sag. Undersøg desuden, om leverandøren evt. er medlem af relevante garantiordninger, og om dit projekt er omfattet af garantien. (Læs mere om garantiordninger nedenfor).

10. Certificeringer
    Undersøg, om leverandøren er har en relevant certificering. (Læs mere om certificeringer nedenfor). 
    
    

Skema til screening af leverandører

Skemaet kan benyttes til at screene forskellige leverandører til opgaver relateret til byggeaffald. Vælg det antal leverandører, du vil undersøge, og udfyld èt skema pr. opgave, du har behov for at få løst. Sammenlign den totale score for de forskellige leverandører

Download skema som pdf.

Hvad siger reglerne?

Der findes en række krav og regler for entreprenører, håndværkere og andre udførende i byggebranchen, der arbejder med miljøfarlige stoffer. Dvs., både når der laves undersøgelser om miljøfarlige stoffer i byggeriet, og når der foregår nedrivnings- eller renoveringsprojekter, hvor der forekommer miljøfarlige stoffer. 

Du kan nedenfor få et overblik over de formelle krav og regler, som naturligvis skal overholdes. 

Desuden kan du i VHGB´s vejledninger få overblik over forskellige parters generelle ansvar og pligter i forhold til nedrivning og renovering af bygninger. Læs mere: 

Vejledning for bygherrer

Vejledning for rådgivere

Vejledning for entreprenører

Vejledning for kommuner

Arbejde med asbest
Indendørs asbestsanering må kun foretages af håndværkere, der har en relevant uddannelse dokumenteret med et uddannelsesbevis. Øvrig erhvervsmæssig asbestsanering – dvs. udendørs asbestsanering – kræver særlig planlægning af arbejdet, og at der gennemføres en APV (ArbejdsPladsVurdering) samt gives særlig instruktion af håndværkerne  m.m. Se asbestbekendtgørelsen, eller læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Udendørs arbejde, typisk nedtagning af eternitplader, kræver ikke uddannelsesbevis. 

Vask af asbestbølgeeternittage ved højtryksspuling må kun ske ved brug af udstyr, der har en særlig dispensation fra Arbejdstilsynet. Vær opmærksom herpå, når du vælger en leverandør til denne type opgave, og spørg gerne efter dokumentation for dispensationen for udstyret. 

Arbejde med PCB og bly
På Arbejdstilsynets hjemmeside findes der retningslinjer vedrørende arbejde med PCB og bly. Det kræver ingen lovpligtig uddannelse, men Dansk Asbestforening anbefaler, at man enten har den lovpligtige asbestuddannelse eller en tilsvarende AMU-uddannelse til PCB-sanering. 

Valg af leverandør, som kan håndtere eller transportere affald
Hvis du som bygherre har behov for at finde en leverandør, der kan håndtere eller transportere dit affald, kan du i Affaldsregisteret søge efter relevante virksomheder i din region/kommune. Ud over indsamlingsvirksomheder og affaldstransportører skal såvel genanvendelsesanlæg og anlæg, der forbereder affald til genbrug, mæglere og forhandlere som kommunale behandlingsanlæg (der må modtage kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse) registreres i affaldsregister. Vær opmærksom på, at det ikke er alle virksomheder, der er registreret her, da nogle kan undlade at blive registreret – fx genanvendelsesanlæg hos producenter, der tager egne produkter retur og bruger dem igen i ny produktion, eller anlæg, der ikke aftager affald fra en bredere kreds.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde supplerende oplysninger om Affaldsregisteret samt anbefalinger til at vælge den rette type leverandør.
 

Prøvetagning og kemiske analyser
Ved prøvetagning i forbindelse med kortlægning af evt. miljøfarlige stoffer i bygninger findes der i lovgivningen hverken krav til dokumentation af prøvetagerens erfaringer eller krav til analyselaboratoriet. Spørg derfor ind til leverandørens kompetencer samt erfaringer, og bed om referencer. Ved valg af analyselaboratorium og metode anbefales det, at analyserne foretages akkrediteret, så vidt det er muligt. Akkrediteringen betyder, at laboratoriet med jævne mellemrum, typisk én gang om året, kontrolleres af DANAK, som sikrer, at laboratoriet og analyserne lever op til de respektive standarder på området. 

Frivillige garantiordninger og certificeringer
Det er typisk frivilligt for virksomheder, om de vil være med i garantiordninger eller blive certificeret i forhold til specifikke branchenormer. Derfor er det ikke alle leverandører, der kan fremvise medlemskab af garantiordninger eller certificeringer. Virksomheder, der ikke er med i en garantiordning eller er certificerede, kan dog være fuldt ud lige så kvalificerede til din opgave, men overvej altid om garanti og certificeringer er vigtige for dig og dit konkrete projekt.  

Certificeringer
Det er muligt for virksomheder for at opnå certificering i fx miljøledelse, kvalitetsledelse og arbejdsmiljøledelse. En certificering er en uafhængig bedømmelse, som gennemføres af en uafhængig certificeringsvirksomhed i henhold til en standard (fx miljøledelse efter ISO 14000, arbejdsmiljøcertificering efter OHSAS 18001 eller kvalitetsledelse efter DS/EN ISO 9001-standarden). Når en virksomhed har opnået en certificering, betyder det, at virksomheden har oprettet og efterlever procedurer, der overholder kravene i den standard, som ligger til grund for certificeringen. 

Kurser og uddannelser
Der findes i perioder forskellige kurser og uddannelser, som udbydes for entreprenører og håndværkere bl.a. via AMU  (ArbejdsMarkedsUddannelserne). Derudover udbyder en række branche- og medlemsorganisationer relevante kurser – fx Dansk Asbestforening, Nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri og Danske Maskinstationer og Entreprenører. 

Kontrolordninger
Hvordan og i hvilket omfang arbejdet kontrolleres, bør indgå i overvejelserne, når man vælger leverandør. Fx er medlemmer af Nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri underlagt en kontrolordning. En ekstern konsulent gennemfører uanmeldte besøg på pladserne og hos medlemsvirksomhederne for at tjekke, at arbejdsmiljøforholdene er i orden, at håndtering af miljøfarlige stoffer udføres korrekt, og at den nødvendige dokumentation for arbejdet er på plads.

 

Det gode udbud indtænker håndtering af byggeaffaldet

Disse spørgsmål bør du som bygherre som minimum besvare om byggeaffald ved nedrivning og renovering:

• Hvem har til opgave at gennemføre de fornødne undersøgelser af miljø- og sundhedsskadelige stoffer?
  
  
• Hvordan vil evt. forekomst af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fundet i undersøgelserne påvirke entreprenørens arbejde?
  
  
• Hvem bærer risikoen for eventuelle uopdagede miljø- og sundhedsskadelige stoffer?
  
  
• Hvilke forventningerne har du til entreprenøren i forhold til anmeldelse af affaldet?
  
  
• Angiver, hvis du ønsker at entreprenøren udpege og udarbejde tidsplan over særligt farligt arbejde, herunder håndtering af miljøfarlige materialer.
  
  
• Angiver, at du ønsker en kopi af vejesedler for bortskaffelse af affaldet af hensyn til kontrol.
  
  
• Angiver en tidsplan, der gør det muligt at opnå optimal genanvendelse, hvis det ønskes.

Under udførelsen

Som affaldsproducent har du pligt til at sikre at bygge- og anlægsaffald bliver håndteret korrekt.

Den oprindelige affaldsproducent er den fysiske eller juridiske person, som er indehaver af de materialer, der bliver til affald, på det tidspunkt hvor de bliver til affald. Som regler er bygherren affaldsproducent. Læs mere om forskellen mellem bygherre og affaldsproducent.

Private affaldsproducenter skal håndtere, herunder sortere, bygge- og anlægsaffald i overensstemmelse med de kommunale regulativer for husholdningsaffald og kan gøre brug af de kommunale ordninger, fx genbrugspladser. Hvis det ikke er muligt at aflevere affaldet på genbrugspladsen, vil det normalt skulle afleveres til et godkendt modtageranlæg som led i en kommunal anvisningsordning.

For professionelle affaldsproducenter gælder de kommunale regulativer for deponerings- og forbrændingsegnet erhvervsaffald. Virksomheder skal sortere bygge- og anlægsaffald i henhold til affaldsbekendtgørelsens kap. 9. Affald til forbrænding, deponi og specialbehandling forud herfor skal håndteres i overensstemmelse med kravene i de kommunale ordninger, som de er foreskrevet i de kommunale regulativer. Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse følger dog alene reglerne i affaldsbekendtgørelsens kap. 9.

Er du i tvivl om, hvad der gælder i den kommune, dit projekt foregår i, kan du her finde en oversigt over landets kommu­ner med mulighed for at downloade deres regulativer.

Hvis du ikke selv håndterer affaldet, men videregiver opgaven til en håndværker eller entreprenør, er det stadigvæk dit ansvar som affaldsproducent, at affaldet bliver håndteret korrekt. Du kan føre tilsyn med arbejdet ved hjælp af VHGBs tjekliste: Sådan fører du tilsyn med håndtering af byggeaffald.

 

Efter udførelsen

Som bygherre har du pligt til at sikre, at bygge- og anlægsaffaldet havner det rette sted.

Vigtigt at få dokumentation
Som bygherre og affaldsproducent er du forpligtet til at kunne godtgøre, at bygge- og anlægsaffaldet er håndteret i overensstemmelse med regulativet i kommunen.

Du skal endvidere kunne dokumentere, at væsentlige dele af det kildesorterede erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse, forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.

Skriv affaldet ind i udbudsmaterialet
Du kan som bygherre og dermed som den, der betaler for at få arbejdet udført, med fordel kræve i dit udbudsmateriale, at entreprenøren fremkommer med oplysninger om, hvortil affaldet er bortskaffet. Du kan læse om det gode udbud her. Ifølge affalds­reglerne (og de almindelige regnskabsregler) bør entreprenøren altid kunne forevise en kvittering fra affaldsmodtageren. Denne kvittering kaldes typisk en "vejeseddel". 

Uforurenet, kildesorteret bygge- og anlægsaffald kan som udgangspunkt nyttiggøres direkte efter forarbejdning  uden at skulle forbi et etableret affaldsmodtagean­læg og vejes. I sådanne tilfælde bør du bede entreprenøren om en erklæring (kvittering), der angiver præcist, hvor dit genanvendelige affald er sendt hen. Af kvitteringen bør det fremgår, hvilke materialer og mængder der er tale om, og hvem der har kørt affaldet til slutdestinationen.

Bemærk at der for natursten, tegl og beton er krav om nedknusning inden affaldet anvendes som erstatning for naturlige råstoffer. Læs mere om baggrunden herfor i Miløstyrelsens Vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald.

Hvor længe må man opbevare affald og andre materialer fra nedrivning?
Ved oplagring af affald for senere at bortskaffe eller deponere det vil oplaget efter 1 år blive betragtet som et deponeringsanlæg, mens oplag for at nyttiggøre affaldet kan ske i op til 3 år, før oplaget betragtes som deponering.

Kildesorteret, uforurenet affald
Hvis bygge- og anlægsaffaldet er sorteret og uforurenet, må det uden tilladelse oplagres på nedrivningsstedet i op til et år.

Kildesortering defineres i Affaldsbekendtgørelsen som Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform. 

Materialer til direkte genbrug
Materialer til direkte genbrug vil som udgangspunkt kunne opbevares på nedrivningspladsen uden tidsbegrænsning. Affaldsproducenten bør dog til enhver tid kunne redegøre for ejerskabet til materialerne, og opbevaringen må ikke kunne være til fare eller gene for ydre miljø, naboer mm. Ejeren skal endvidere kunne redegøre for den forventede anvendelse, da tidsubegrænset oplag vil kunne medføre, at materialerne bliver anset for affald.

Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse
Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse kan midlertidigt oplagres på nedrivningsstedet i op til et år. Dette vil dog kræve, at der indhentes tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §19.

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding kan oplagres på nedrivningsstedet i op til et år, forudsat at opbevaringen sker på en forskriftsmæssig måde, der ikke udgør en risiko for miljø eller sundhed.   

Hvad må jeg aflevere på genbrugspladsen?
Reglerne for, hvad der må afleveres på genbrugspladsen, varierer lidt fra kommune til kommune, men typisk gælder:

• Privatpersoner kan frit aflevere affald fra egne aktiviteter på genbrugspladsen, og betalingen sker via en fast årlig betaling til kommunen. Visse kommuner har begrænsninger, hvis mængden er usædvanligt stor, særligt hvis det gælder farligt affald. I praksis kan der fx være begrænsninger, hvis du vil aflevere hele det asbestholdige eternittag på genbrugspladsen. Hvis du som privatperson påtænker at nedrive et helt hus og aflevere det på den kommunale genbrugsplads, kan det være en god ide at kontakte kommunen på forhånd og høre til reglerne i din kommune. Husk, at alt affald skal anmeldes til kommunen, også det som afleveres genbrugspladsen, hvis der tale om mere end 1 ton affald [jf. reglerne i affaldsbekendtgørelsen] 
  
  
• Privatpersoner kan godt indgå en aftale med en professionel part fx en håndværker eller en transportør om at aflevere affaldet på genbrugspladsen. I flere kommuner vil det imidlertid kræve, at der udfyldes en kørselserklæring. Du bør kontakte kommunen for at høre, hvad der gælder i din kommune. Husk at sikre dig, fx via en kvittering fra håndværkeren eller transportøren, at affaldet er blevet afleveret på genbrugspladsen. 

• Håndværkere og andre kan ligeledes benytte den kommunale genbrugsplads, når der er tale om mindre mængder af affald, typisk fra normale håndværksarbejder. Der er kun adgang på pladsen for mindre biler, personbiler, kassevogne og små ladbiler med en vægt under 3.500 kg. Betaling for at benytte genbrugspladsen sker normalt via køb af et årskort eller betaling pr. besøg.

Kommunerne tillader normalt, at affald der genereres i andre kommuner kan afleveres i den kommune, hvor den udførende finder det mest praktisk. Det er altid en god idé at kontakte kommunen hvis du er i tvivl.

Hvornår må man flytte affald fra en kommune til en anden?
Reglerne for, hvornår man må flytte erhvervsaffald mellem kommuner, er komplekse og rejser ofte en række spørgsmål, som kræver, at kommunen kontaktes for en konkret vurdering.

Som udgangspunkt gælder følgende:

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding skal som udgangspunkt bortskaffes til de navngivne anlæg, som den kommune, hvori affaldet produceres, har benyttelsesaftale med. Baggrunden for dette er, at kommunerne i mange tilfælde er medejere af anlæggene, og at taksterne for modtagelse og behandling af affaldet afspejler de faktiske omkostninger forbundet med driften af anlæggene. Fri disponering af affald til deponering og forbrænding vil derfor kunne føre til en utilsigtet konkurrence mellem anlæggene. Der kan dog være undtagelser. Hvad der gælder i de respektive kommuner vil normalt fremgå af de kommunale erhvervsregulativer.

Materialer til direkte genbrug
Materialer til direkte genbrug kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Affald egnet til materialenyttiggørelse
Affald egnet til materialenyttiggørelse kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Typisk vil det også være muligt at flytte affald, som egnet til materialenyttiggørelse, men som ikke er kildesorteret og eventuelt er lettere forurenet, til en anden kommune. Dette forudsætter imidlertid en nærmere anvisning fra den kommune, hvor affaldet anmeldes. Der er således ikke tale om ”frit genanvendeligt affald”.

Blandet byggeaffald til sortering
Blandet byggeaffald til sortering kan i praksis være en fraktion, der opstår i forbindelse med nedrivning/renovering. Den affaldsproducerende virksomhed kan lade usorteret bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, sortere på et sorteringsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret, jf. ’Bekendtgørelse om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed’, som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. Anlægget kan godt være beliggende i en anden kommune. Den kommune, hvor affaldet anmeldes vil foretage en vurdering af, om der reelt er tale om affald egnet til materialenyttiggørelse.

Forudsætningen for klassificeringen er, at sammenblandingen af de forskellige fraktioner må ikke forringe materialenyttiggørelsen af hver enkelt materiale. Hvis det usorterede affald indeholder materialer, der ikke vurderes egnede til nyttiggørelse, vil anmeldekommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal foretages en yderligere kildesortering lokalt, inden affaldet bortskaffes til et anlæg for at blive materialenyttigegjort.