Bæredygtig praksis i byggeriet vil med sikkerhed blive et krav, som alle skal forholde sig til. Det vil kræve nye kompetencer på alle niveauer.
Byggeriets Uddannelser stiller i samarbejde med en række væsentlige aktører skarpt på uddannelse til bæredygtighed, når vi inviterer til gratis digitalt event:
ONSDAG DEN 19. MAJ kl. 13 – 15
På godt to timer vil oplægsholdere – heriblandt VCØB's centerleder Anke Oberender – komme med deres bud på blandt andet fremtidens krav til bæredygtigt byggeri, bæredygtighed som en god forretning samt bæredygtighed i rekruttering og efteruddannelse. Du vil herudover i workshops få mulighed for at gå direkte i dialog med eksempelvis virksomhedsejere, medarbejdere, erhvervsskoler, videnscentre, bygherrer og interesseorganisationer om vilkår og behov for kompetencer indenfor cirkulær økonomi og affaldshåndtering, energiforbrug og energieffektivitet; bæredygtige materialer og teknikker.