Du er her: Forside / Nedrivning / Vejledninger om byggeaffald / Lejere, beboere og brugere

Lejere, beboere og brugere

Lejere, beboere og brugere

Der er stigende fokus på de miljøproblematiske stoffer i byggematerialer, herunder særligt asbest, PCB og tungmetaller. Det betyder, at man skal være opmærksom på, at sådanne stoffer kan forekomme, og vide hvordan man forholder sig til dem.

Denne vejledning henvender sig til lejere og brugere af bygninger – herunder lejere af boligere – og besvarer de mest almindelige spørgsmål om, hvordan man som lejer skal forholde sig til miljøfarlige stoffer i lejemål.

Hvilke materialer og bygningsdele kan indeholde miljøfarlige stoffer?
Miljøfarlige stoffer kan forekomme i mange forskellige materialer og bygningsdele. Typiske eksempler er:

  • Asbest i ældre rørisolering på varmerør og beholdere
  • Asbest i klæber bag fliser i køkken og bad
  • Asbest i eternitplader som loft-, facade- og tagplader
  • PCB i elastiske fuger i samlinger og som forsegling i termoruder
  • PCB og tungmetaller i malinger på det fleste overflader

Du kan læse mere om hvilke bygningsdele du i øvrigt skal være opmærksom på her.

Det er vanskeligt med det blotte øje at afgøre en om en bygningsdele indeholder skadelige stoffer. Det vil normalt kun kunne afklares ved at udtage prøver af materialet til laboratorieanalyse.

Særligt bygninger opført eller renoveret i perioden fra ca. 1950’erne til 1980’erne er i risikogruppen for at indeholde forurenede bygningsdele. Kendskab til bygningsdelenes alder er derfor afgørende for at vurdere, om der kan forekomme stoffer i bygningsdel.

Du kan læse mere om, hvilke bygningsdele du i øvrigt skal være opmærksom på i et Materialeatlas, udgivet af InnoBYG.

Hvornår er miljøfarlige stoffer sundhedsskadelige?
Tilstedeværelsen af miljøfarlige stoffer i byggematerialer vil normalt ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem for beboerne. Der kan dog i visse tilfælde være tale om sundhedsskadelige påvirkninger.

Beskadigede og støvende bygningsdele med indhold af miljøfarlige stoffer kan være problematiske – typisk hvis der forekommer hullet og dryssende rørisolering eller beskadigede loftplader med indhold af asbest. Her er det vigtigt med en hurtig indgriben og forsegling for at undgå, at asbest spredes til omgivelserne. Det er typisk i kældere og på lofter, at dette kan være et problem.

Særligt for PCB, der er en blødgører anvendt til blandt andet fugematerialer, kan der være problemer i forhold til indeklimaet, hvis koncentrationen af PCB er meget høj. Læs mere om PCB.

Endeligt er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan frigøres skadelige stoffer, hvis man borer, sliber eller på anden måde bearbejder materialer, der indeholder skadelige stoffer. Du kan ved bearbejdelse af de forurenede herved risikere at blive udsat for sundhedsskadeligt støv og dampe.

Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om miljøfarlige stoffer i bygningen?
Hvis du har mistanke om forekomster af miljøfarlige stoffer i en bygning, kan du kontakte bygningsejeren/ejendomsadministratoren for at få oplyst, om der findes nærmere informationer om de eksisterende forhold og evt. er  lavet tidligere miljøundersøgelser. Det er nemlig bygningsejeren/udlejeren, der har ansvaret for, at der ikke er et sundhedsskadeligt indeklima i din lejebolig.

Hvis udlejer ikke reagerer, eller der er uenighed om problemets omfang, kan du ved begrundet mistanke rette henvendelse til kommunen. Kommunalbestyrelsen afgør herefter, om der er tale om sundhedsfare og har pligt til at reagere, hvis det konstateres, at en bygning er sundhedsfarlig at opholde sig i.

Byggelovens § 14 kræver således, at en bygning, herunder bygningens indeklima, ikke udgør en fare for boligens beboere, og byfornyelseslovens 75, stk. 3, nr. 5, stiller krav til boligens tilfredsstillende indeklima. Det er bygningsejerens ansvar at sikre dette.

Hvem skal jeg kontakte og informere?
Skal du selv foretage en ombygning eller renovering af en bygning, så har du oplysningspligt over for de håndværkere, som skal udføre arbejdet. Du har pligt til at oplyse håndværkere om kendte forekomster af miljøfarlige stoffer, der kan være relevante for det arbejde, der skal udføres.

Affald i forbindelse med renovering eller nedrivningsarbejde skal anmeldes til kommunen, hvis renoveringen eller nedrivningen  hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald.