Du er her: Forside / Aktuelt / Nyheder 2022 / Det vigtigste er at komme fra casebyggerier til kritisk masse

Det vigtigste er at komme fra casebyggerier til kritisk masse

Det vigtigste er at komme fra casebyggerier til kritisk masse

Det vigtigste er at komme fra case-byggerier til kritisk masse. Dvs. at gøre det let tilgængeligt for de fleste at genbruge og genanvende det meste.

Hvad er det vigtigste, byggebranchen kan gøre, for at videreudvikle CØ i 2022?
Det vigtigste er at komme fra case-byggerier til kritisk masse. Dvs. at gøre det let tilgængeligt for de fleste at genbruge og genanvende det meste. Vi skal beskrive genbrugs- og genanvendelsesmulighederne for de materialer, vi har god erfaring med. Det skal blive let for bygherrer at vælge mellem, hvordan han genbruger træ, beton, stål, mv. og til hvad. Herunder om der skal søges dispensationer, hvordan man gør, og hvad der skal skrives i udbudsmaterialet. Der er behov for, at genbrug og genanvendelse bliver hverdag blandt mange bygherrer, uden at det koster mere og skal tænkes forfra hver gang.

Hvad har I selv af planer for at udvikle CØ i 2022?
Vi har mange byggepladser, hvorfra vi kan høste materialer. Det skal vi have sat i system i 2022. Vi skal have videreudviklet de gode aftaler, vi allerede har med RGS Nordic, Gentræ, Stark og socialøkonomiske virksomheder, så der altid er afsætning på døre, vinduer, ståltrapper, træ, mv. I dag kører vi det håndholdt og fra sag til sag. Vi skal have faste leveringsaftaler og hele organisationen skal kende til dem.

Hvad kunne du ønske dig fra VCØB Community?
Vi vil gerne guides præcist i forhold til, hvilke materialer der – med den viden vi har i dag – kan bruges til hvad. Og hvordan man skal forholde sig. Vi har brug for, at nogen hjælper os med at afdække, om vi kommer i konflikt med bygge- eller affaldslovgivningen. Og hvad vi konkret kan gøre med træ, beton, stål, tegl. Hvordan genbruges de forskellige materialer bedst muligt med den viden, vi har, om levetider, byggeteknik, hvordan materialet har været behandlet, mv.? Det må VCØB Community gerne sætte fokus på.

Er der nogle aktører, du særligt gerne vil have i tale?
Vi vil gerne i kontakt med bygherrer, der er interesserede i at udvide paletten for, hvilke materialer, der kan genbruges. Vi vil gerne tættere på bygherren og dennes rådgivere fra starten af et byggeprojekt, så vi sammen kan afdække, hvordan vi får mest mulig genbrug og genanvendelse ind i byggerierne. Evt. gennem innovationspartnerskaber.

Anders Sørensen

Anders Sørensen

Bæredygtighedschef
Enemærke & Petersen