I juni 2020 blev der indgået politisk aftale om en Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Som opfølgning på klimaplanen udkom Miljøministeriet i juli 2021 med Handlingsplan for cirkulær økonomi, som gælder for perioden 2020-2032. Handlingsplanen udgør Danmarks nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald.
Planen indeholder 129 konkrete initiativer, der støtter op om forebyggelse og håndtering af affald. Da byggebranchen hvert år producerer ca. 5 mio. tons affald, svarende til 40 % af Danmarks samlede affaldsmængder, er en række af initiativerne målrettet byggebranchen.
Størstedelen af affaldsmængderne fra byggebranchen stammer fra nedrivninger og renoveringer. Et væsentligt tiltag er derfor at indføre selektiv nedrivning. Det betyder, at materialerne kildesorteres under nedrivningen, sådan at de efterfølgende kan anvendes så tæt på deres oprindelige funktion som muligt, samtidig med at materialer med indhold af problematiske stoffer kan udsorteres og bortskaffes.
Initiativ nr. 108 og nr. 109 i handlingsplanen handler netop om selektiv nedrivning og beskriver, at der i 2023 indføres krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier, samt at der udarbejdes en analyse, som kortlægger det økonomiske og miljømæssige potentiale ved at benytte selektiv nedrivning af bygninger med forskelligt opførelsestidspunkt og forskellige byggematerialer.
Fem rapporter om selektiv nedrivning
Miljøstyrelsen offentliggør på den baggrund af initiativerne nu fem nye rapporter om selektiv nedrivning udarbejdet af Teknologisk Institut, Deloitte, Golder, WSP og Lauritzen Advising. De fem rapporter giver ikke nødvendigvis udtryk for for Miljøstyrelsens synspunkter. Men offentliggørelsen betyder, at Miljøstyrelsen finder indholdet et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
Rapporterne indeholder således konkrete forslag til:
Desuden indeholder rapporterne en miljømæssig og en samfundsøkonomisk analyse af konsekvenserne ved at indføre selektiv nedrivning via de forslag, som fremgår af projektet.
Under udarbejdelse af rapporterne er branchen inddraget via fokusgruppemøder og følgegruppemøder, og følgegruppen har haft mulighed for at læse og kommentere på rapporterne.
Rapporterne konkluderer, at de tre forslag om nedrivningsplaner, miljø- og ressourcekoordinator og virksomhedsordning vil implementere selektiv nedrivning i et samlet system med nedrivningsplanen som omdrejningspunkt. Rapporterne anbefaler, at der fastsættes krav om de tre forslag. Forslagene er udarbejdet som grundlag for videre diskussion af delelementer i forslagene med branchen frem mod den praktiske implementering af forslagene.
Baseret på den miljømæssige og samfundsøkonomiske analyse af konsekvenserne ved at indføre selektiv nedrivning konkluderer rapporterne, at der bør fastsættes krav om selektiv nedrivning for alle bygninger uanset deres opførelsestidspunkt.
Analyserne viser ingen væsentlig forskel ved at implementere selektiv nedrivning på bygninger, der er hhv. større og mindre end 250 m2. Analyserne peger derfor i retning af, at forslagene kan være gældende for alle størrelser af bygninger. Der kan dog være nogle praktiske ting, der gør, at en evt. mindste-størrelse bør indføres. Det samme gør sig gældende for, om forslaget alene skal indeholde nedrivninger, eller om det også skal gælde større renoveringer, der kan sidestilles med totalnedrivninger. Derfor anbefaler rapporterne, at branchen inddrages for at forbedre beslutningsgrundlaget.
Samarbejde med branchen
Som opfølgning på offentliggørelsen af rapporterne starter arbejdet med at få detaljerne på plads for, hvordan kravene skal implementeres. Det skal igen understreges, at rapporterne ikke nødvendigvis er et udtryk for Miljøstyrelsens holdninger.
Miljøstyrelsen oplyser, at de meget gerne vil i dialog med branchen frem mod implementeringen af krav om selektiv nedrivning for at sikre, at de krav og rammer, der opstilles i lovgivning og planer kan opfyldes, men samtidig skal det give bedst mulig mening i praksis.