Du er her: Forside / Aktuelt / Nyheder 2022 / Sådan går vi fra det gule til det sorte bælte i cirkulært byggeri

Sådan går vi fra det gule til det sorte bælte i cirkulært byggeri

Sådan går vi fra det gule til det sorte bælte i cirkulært byggeri

Markedet kan levere flere cirkulære løsninger, end det selv tror: Hvis det får signaler i god tid og vished om, at de cirkulære løsninger, der viser sig at virke, vil blive standard fremover. Sådan lød det på konferencen ”MERE cirkulært byggeri til FLERE”, som VCØB Community afholdt i samarbejde med WE BUILD DENMARK i Aalborg.

80 fagfolk fra den danske, norske og svenske byggebranche diskuterede den 7. september i Aalborg, hvad der skal til for at branchen som helhed kommer til at bygge med mere genbrug og genanvendelse. Norske Steinar Roppen fra Agder Fylkeskommun formulerede det klart:

”Vi skal ville det og holde fast i at ville det. Kennedy sagde ikke: Vi skal måske sende en mand til månen på et tidspunkt. Han sagde: ”Vi skal til månen.” Det er vores opgave som offentlige bygherrer. Det er at holde fast i ambitionen”.

Ambitionstrappe driver markedet frem

Helt konkret arbejder man i Agder Fylkeskommun med en såkaldt ambitionstrappe for klima og miljø. Den viser, hvordan kommunen hele tiden øger ambitionerne for bæredygtigt byggeri ved at teste innovative løsninger, og når de virker, bringe dem ind som et minimumskrav i næste projekt. Man går måske langsomt frem, men man går ikke tilbage. Som når man langsomt træner sig op fra det gule til det sorte bælte i karate, sagde Steinar Roppen. Han understregede, at man i Agder ikke har sort bælte endnu. Men man bliver ved med at have ambitioner i den retning.

”Det er ikke en hindring, at vi ikke kan alt fra starten. Men vi skal holde fast i hele tiden at blive mere ambitiøse. Vores ambitionstrappe skaber en forudsigelighed for branchen. De kan regne med, at det kan betale sig at investere i de nye bæredygtige løsninger, fordi vi efterspørger dem og bliver ved med det. Hvis ikke vi gør det, er der ingen, der gider,” sagde Steinar Roppen og nævnte den fossilfrie anlægsplads og lavkarbon beton som eksempler på innovationer, der i dag er udviklet og tilgængelige for alle, fordi Agder Fylkeskommun startede med at efterspørge det.

Svensk fossilfrit byggeri i Göteborg

Svenske Hanna Ljungstedt supplerede den norske inspirationskilde ved fortælle om, hvordan man i Göteborg er lykkedes med at opføre daginstitutionen Hoppet som et fossilfrit byggeri ved at tænke i genbrug og genanvendelse fra starten. Hoppet har 70 % mindre klimaaftryk i forhold til en lignende daginstitution, bygget med traditionelle metoder.

Håndplukkede kompetencer i Aalborg

Aalborg Havn, Aalborg Kommune og ejendomsudvikleren NORUD har hver især været cirkulære frontløbere inden for lokale bygge- og anlægsaktiviteter. Således sparede Aalborg Havn 40 pct. CO2 på etableringen af en ny kaj ved brug af overskuds- og genbrugsmaterialer fra et byggeri, som projektets entreprenør Aarsleff kørte i nærheden. At nå dertil krævede, at Aalborg Havn samarbejdede tæt med de firmaer, der skulle løse opgaven og håndplukkede mennesker med bestemte personlige kompetencer blandt deres samarbejdspartnere.

”Vores tildelingskriterier var 20 procent pris. Resten var personlige kompetencer og viden om bæredygtighed,” fortalte Mette Schmidt, bæredygtighedschef i Aalborg Havn.

Behov for yderligere afbureaukratisering

Aalborg Kommune opfører et børne- og ungeunivers med genbrugte mursten fra en skole i Hjørring og har i udbudsfasen givet ekstra points til leverandører med take-back-ordninger. Det fortalte bygningschef Peter Munk, der dog samtidig understregede, at der stadig er et stykke vej at gå i forhold til at bygge bæredygtigt.

”Det er gode cases, men stadig prøvehandlinger. Vi har brug for yderligere afbureaukratisering, hvis vi skal blive bedre endnu. Fx også i forhold til etablering af solcelleanlæg på tage. Der er i dag alt for mange regler,” sagde Peter Munk, og direktør Kim Jacobsen fra NORUD var enig. Han efterlyste desuden, at man fra offentlig side belønnede transformation af bygninger frem for CO2- og ressourcekrævende nedrivning og nybyg.

Yderligere oplægsholdere var Marie Bjerre, klimaordfører i Venstre, Lene Brix fra Circle Bank, Lise Lyngfelt Molander fra VCØB, Peter Hedegaaard fra Saint-Gobain, Hans Ulrik Møller fra Titan Nedrivning og Anne Hedegaard fra Frandsen og Søndergaard.

To vigtige take-aways

Ved dagens afslutning var der særligt to ting, der stod klart:

  1. Afbureaukratisering er nødvendigt for at skubbe på den cirkulære udvikling. Mange af de love og regler, som i dag definerer byggeriet er etableret, før man begyndte at tale om klimaudfordringer og cirkularitet. Det er nødvendigt at gentænke, hvordan vi på en gang holder byggekvaliteten og sikrer innovation på det cirkulære område.
  2. Bygherrerne – og særligt de offentlige – må gå forrest for at give markedet en sikkerhed for, at det kan blive ved med at betale sig at investere i at gå efter det sorte bælte.

Konferencen blev afholdt i samarbejde mellem VCØB Community, WE BUILD DENMARK, Gate21 og BLOXHUB. Næste konference i VCØB Community handler om måling af cirkularitet og afholdes den 29. november i BLOX i København.