Kan take back-ordninger mindske byggepladsens CO₂-aftryk?

Med de skærpede klimakrav for nybyggeri pr. 1. juli 2025 blev også byggeprocessen (modul A4 og A5) omfattet af dokumentationskrav og et CO2-loft. Det betyder, at klimapåvirkninger forbundet med transport, energiforbrug på byggepladsen og affaldsbehandling nu skal opgøres. Særligt materialespild og uhensigtsmæssig materialehåndtering bidrager til byggeprocessens klimapåvirkninger. Take back-ordninger kan dog blive et centralt redskab for reduktion af klimapåvirkninger, hvis de bringes aktivt i spil. 

Materialespild: En tung klimafaktor 
Byggeaffald står for op mod 38 % af den samlede klimabelastning i selve byggeprocessen. Meget af dette affald er overskudsmateriale, som går til spilde på byggepladsen, hvor nye materialer ofte smides ud og dermed indgår i klimapåvirkningen for affald i A4-A5-modulerne i byggeriet. Til sammenligning står transport til byggepladsen for ca. 29 % og energiforbrug på pladsen for 27 %1. 

Årsagerne til spild er velkendte: Overbestilling for at undgå driftsstop, køb for mængderabat, fejlbestilling eller ændringer i projekter. Håndværkernes tidsforbrug og entreprenørernes fokus på at undgå forsinkelser gør, at man “hellere bestiller for meget end for lidt” – deraf et potentielt spild af materialer, som ofte bare ender som affald, selv hvis materialet reelt er ubrugt og værdifuldt. 

Take back-ordninger: Mange modeller - men langt fra standard 
Med de nye klimakrav til byggeprocessen vil der på alle byggepladser være behov for øget fokus på håndtering af materialer, så byggeriet overholder den særskilte grænseværdi for byggeprocessen på 1,5 kg CO2-ækv./m2/år. Den mest effektive metode til at reducere klimapåvirkningen vil være at minimere overbestillinger af materialer, så der kun bestilles de materialer, der reelt er behov for. Hernæst spiller korrekt affaldssortering en stor rolle, da klimakravene i bygningsreglementet er fastsat på en sådan måde, at man ”straffes” CO2-mæssigt for usorteret affald. Endeligt findes der forskellige former for take back-ordninger, der gør det muligt for overskudsmaterialer at komme tilbage i kredsløbet frem for at ende som affald i det endelige klimaregnskab for byggeprocessen (A4-A5).  

Nedenstående tabel giver et overblik over forskellige typer af tilbagetagningsordninger og viser, om anvendelse af en given ordning betyder, at man kan undlade at tælle materialet med i sin affaldsopgørelse, eller om det skal tælles med. Det centrale i den sammenhæng er, om der er tale om overskudsprodukter, som tages tilbage og sælges igen, og dermed ikke bliver til affald. Eller om materialerne allerede på pladsen bliver til affald.   

Hvordan bidrager de enkelte take back-ordninger og beslægtede ordninger til klimaregnskabet for bygningen?
Tabellen kan anvendes som ramme for at identificere relevante greb i forskellige projekter og værdikædeled uden at forudsætte én bestemt løsning. Som tabellen viser, findes der flere variationer af cirkulære forretningsmodeller, ofte refereret til som take back ordninger, selvom det i praksis kun er nogle af modellerne, der sikrer en reel tilbagetagning af materialer eller produkter.  

I forhold til klimakravene for byggeprocessen er det vigtigste, om materialet bliver til affald eller ej. Når eksempelvis gipsafskær anvendes i produktion af nye gipsplader, er der tale om en form for tilbagetagning. Gipsafskæret betragtes dog stadig som affald, og skal derfor tælles med i klimapåvirkningen for byggeprocessen.  

Materialer kan også forberedes til genbrug gennem enkle handlinger som kontrol, rengøring eller mindre reparationer, som det ses med mursten fra nedrivninger, der renses og bringes tilbage i kredsløbet. Materialer, der forberedes til genbrug, betragtes som affald, og skal derfor tælles med som affald i forhold til byggeprocessens klimapåvirkninger. Til gengæld kan de indgå med 0 kg CO2-ækv./m2/år, hvis de anvendes i et nyt byggeri.  

Ved direkte genbrug tages produkter retur eller handles uden behov for yderligere behandling, og produkterne betragtes i den sammenhæng ikke som affald. Dette bidrager til en reduktion i klimaregnskabet for byggeprocessen, og produkterne kan indgå som 0 kg CO2-ækv./m2/år  i et nyt byggeri – forudsat, at produkterne har været brugt før.  

Retur af overskudsprodukter er også en vej til at minimere byggeaffald og dermed klimaregnskabet for byggeprocessen. Dette forudsætter intakt emballage og varer, der ikke er åbnet eller taget i brug.  

Leasing og udlejning, for eksempel af løsninger til forskalling, er også en vej til cirkulation af produkter, men bidrager ikke direkte til klimaregnskabet.  

Pantordninger knytter en økonomisk tilbagebetaling til returnering af købte produkter, og disse er ikke udbredte i byggeriet i dag. Cirkulære forretningsmodeller dækker en bred virksomhedspraksis, der omfatter minimering af affald, take back, genbrug og genanvendelse på tværs af processer. 

Tilsammen viser det, hvordan materialer og produkter kan bevæge sig gennem flere kredsløb afhængigt af deres tilstand og de etablerede ordninger, fra overskud i byggefasen til genbrug, genanvendelse og strukturerede returflows.