Der stilles oftere og oftere krav om enten mærkninger og certificeringer på bygningsniveau eller i forhold til de materialer, der vælges til et byggeri. Vil man arbejde med krav til cirkulær økonomi eller bæredygtighed, skal man inden udbuddet have gjort sig klar, hvilke krav man stiler efter, og hvilken form for mærkninger eller certificering, man ønsker at opnå.
Få overblik over ordningerne
Der findes en række forskellige mærknings- og certificeringsordninger inden for byggeriet i dag. Nogle af dem er målrettet byggeprodukter, mens andre er målrettet bygninger. Disse frivillige ordninger har det overordnede formål at kvantificere og vurdere en bygnings bæredygtighed ud fra nogle specifikke parametre, kriterier og krav, hvor der tildeles point ifm. opfyldelse af kriterierne/kravene.
I Danmark er de mest udbredte certificeringsordninger for byggeri bl.a. DGNB, LEED®, BREEAM, Active House og Svanemærket. Disse ordninger har hver især deres krav og kriterier og dermed hvert deres fokus.
I publikationen fra Teknologisk Institut finder du et overblik bl.a. over de mest kendte og udbredte miljøvurderingsordninger i den danske byggebranche, deres fokus samt den merværdi de kan skabe for dig.
En bredere oversigt findes i Guide to Sustainable Building Certifications, som med et internationalt perspektiv undersøger og sammenligner certificeringsordninger for byggeri anvendt på verdensplan.
De fleste af disse ordninger har bæredygtighed som hovedfokus. Green Building Council har udgivet publikationen ”Cirkulær økonomi og DGNB – Guide til cirkulære principper i DGNB-bæredygtighedscertificeringen”. Publikationen gennemgår nogle af de relevante DGNB-kriterier og kommer i slutningen med en række konkrete eksempler på, hvordan man aktivt kan projektere bygninger, der kan indgå i en mere cirkulær økonomi.
Den frivillige bæredygtighedsklasse
Udover disse frivillige certificeringsordninger, har Trafik-, Bygge- og Planstyrelsen i maj 2020 introduceret den frivillige bæredygtighedsklasse, der bliver testet på alle bygningstyper, i forbindelse med både nybyggeri og større renoveringer. Klassen er nu i en 2-årig test fase, og kravene vil blive indført i bygningsreglementet fra 2023. Samtidigt med, at den frivillige bæredygtighedsklasse bliver et lovkrav, vil det også indføres grænseværdier for bygningers CO2-udledninger. Den frivillige bæredygtighedsklasse indeholder krav inden for ni områder:
Detaljerede retningslinjer for den frivillige bæredygtighedsklasse findes her.
Materiale- og bygningspas
I branchen arbejdes der på implementering af materiale- og bygningspas som nye værktøjer til dokumentation ved nye byggeprojekter. En analyse, som er gennemført for Bolig- og Planstyrelsen i 2020 peger på modeller for bygnings- og materialepas, som vurderes at være praktisk anvendeligt i Danmark. Analysen danner grundlag for, at branchen kan arbejde videre med indførelsen af en ordning for et bygnings- og materialepas.
Med materialepas menes en deklaration af data om et byggemateriale. Samler man materialepas for de byggematerialer, der indgår i en bygning, vil det tilsammen udgøre bygningspasset. Et materialepas kan indeholde informationer om materialets indhold og egenskaber, som fx indhold af kemiske stoffer, tekniske egenskaber og oplysninger om cirkularitet. I udgangspunktet skal passet anvendes for nye materialer og udarbejdes af materialeproducenten. Med andre ord vil det være et værktøj, som fremadrettet kan understøtte sporbarheden af byggematerialer.
Særlig fokus på indeklima
Er du særlig interesseret i ordninger med relevans for indeklima, kan du skabe dig et overblik i publikationen ”Indeklimadokumentation af byggematerialer og bygninger – en guide til mærknings- og certificeringsordninger for klima og sundhed”.
Oversigten over mærker og certificeringsordninger kan også hentes som en plakat hos Indeklimamærket. Ordningerne bliver kategoriseret efter, om de opererer på produkt- eller bygningsniveau, og på plakaten vises, om indeklima er det primære fokus for ordningen eller kun en mindre del af vurderingsgrundlaget.