Du er her: Forside / Community / Medlemmer / Dewdrop Tiles

Dewdrop Tiles
Medlem

Dewdrop Tiles

Dewdrop Tiles designer og producerer unikke cirkulære fliseløsninger, der reducerer byggespild.

Hver dag bliver værdifulde ressourcer fra vores byggepladser smidt ud, her iblandt flisespild. Det er vores mission at gøre noget ved dette problem: I stedet for at smide langtidsholdbare ressourcer i form af fliserester ud som affald, indsamler vi dem i vores materialebank og giver det nyt liv ved at omdanne det til nye fliseprodukter.  

Vores arkitekttegnede fliseløsninger tager udgangspunkt i materialerne. De fliserester vi bruger i vores produktion, er sporbare fra start til slut. Vi arbejder med både keramiske fliser og natursten, i form af både overskudsfraktioner og fraskær. 

Produktionsprocessen baserer sig på gamle traditionelle mosaikteknikker, som vi forener med digital håndtering og miljøvenlig skæring. Vores fliseløsninger består af moduler og sælges pr. m². De leveres fastmonteret på net således, at de er lige så nemme at montere, som enhver flise. Med Dewdrop Tiles’ cirkulære fliseløsninger opnås der en CO₂ besparelse på 97% for hver m² flise - i forhold til hvis man bruger traditionelle fliser.  

Produktets mønstre har en reference til naturen og bidrager til rummet med en sanselig dimension, hvor det taktile kommer i spil. Der er tale om dynamiske kollektioner, der skifter i takt med der indsamles nye materialer. 

Har dit projekt brug for noget særligt, kan vi også designe det.

Rocío Paniagua

Rocío Paniagua

Arkitekt MAA, stifter