Du er her: Forside / Community / Medlemmer / ERIK arkitekter

ERIK arkitekter
Medlem

ERIK arkitekter

I ERIK arkitekter vil vi skabe arkitektur, der giver mere tilbage, end den tager.

ERIK arkitekter er en tegnestue med rødder tilbage til 1930 – vi beskæftiger os med alt fra renovering og transformationer til nye løsninger. Hos Erik arkitekter forholder vi os ansvarsfuldt til det ressourceforbrug, der er forbundet med vores byggerier, for vores arkitektur skal bidrage positivt til stedet og altid have som formål at give mere tilbage, end det tager.

Derfor arbejder vi med cirkulære løsninger, så det vi skaber i fremtiden, kan få nye funktioner og indgå i nye sammenhænge. Her kan fremhæves:

  • Lyngby Rådhus blev i 2014 fredet, hvorfor istandsættelsen udføres med stor omhu.  Restaureringen gennemføres således at de bærende fredningsværdier bevares samtidig med, at bygningen understøtter behovene for et moderne kontor.

    Der arbejdes derfor på at koble og nyfortolke de bærende fredningsværdier i mødet med kravet til moderne og effektive kontorarbejdspladser. Indvendigt etableres bl.a. et væsentligt forbedret indeklima samt åbne og fleksible kontorområder, som understøtter transparens og videndeling blandt medarbejderne. Den karakteristiske facade beklædt med grønlandsk marmor restaureres, hvilket blandt andet indebærer analyse af stenenes tilstand, levetid og styrke med henblik på at genbruge så mange af disse som muligt.

  • World Flex Home – Moduler, der hurtigt og kreativt kan samles til en bred variation af bygningsløsninger. Modulerne består af rammer i stål og beton, monteres og færdiggøres på selve byggesitet med lokale byggematerialer. Modulerne er lavet med tanke for cirkulært genbrug. Det vil sige direkte genbrug med materialer, der er nemme at skille ad.

  • Design for Disassembly / Adaptability - er en central forudsætning for grøn omstilling. Omstilling kræver udskiftning. Udskiftning kræver, at vi kan skille ting ad. Når vi kan skille vores huse ad, kan vi genbruge bygningskomponenter. Maksimal materialeværdi og minimal leveringstid til det nye byggeri. Vi skaber sammenhæng på tværs af skala og over tid. Vi organiserer komponenter og samlingsdetaljer. Hos ERIK er vi i øjenhøjde med kunden og opgaven. Vi ser det første genbrug. Hér er risikoen mindst og gevinsten størst.
Anne Refsgaard

Anne Refsgaard

Bæredygtighedschef VEST & arkitekt