Du er her: Forside / Community / Medlemmer / Tegnestuen Vandkunsten

Tegnestuen Vandkunsten
Medlem

Tegnestuen Vandkunsten

Gennem mere end halvtreds år har Vandkunsten udfordret byggeriets rutiner og forsøgt at udvikle byggeriet mod sociale og bæredygtige mål.

Tegnestuen Vandkunsten er en dansk arkitektvirksomhed, som arbejder med hele arkitektfagets bredde. Det er boliger, bebyggelser og byplaner, renoveringer og transformationer. Hertil forskning og udvikling af fagets værktøjer. Desuden har vi lang tradition for at løse arkitekturopgaver for sociale og kulturelle institutioner. 

Arkitekturens og byggeriets teknik og praksis er aldrig i tilstand. Samfundets udvikling og husstandenes sammensætning og prioriteter påvirker kontinuerligt måden vi lever og bor på. Derfor bliver vi hos Vandkunsten også ved med at udvikle nye boligtyper og udvide rammerne for fællesskabet. 

Gennem mere end halvtreds år har vi således udfordret byggeriets rutiner og til stadighed forsøgt at udvikle byggeriet mod sociale og bæredygtige mål. Arbejdet begynder altid med udgangspunkt i stedet og historien. Arkitekturen skal formes af det bestående og vende sig mod mennesker. 

Søren Nielsen

Søren Nielsen

Partner
Vandkunsten