Træ

Træ er et meget udbredt materiale i byggeriet, og det udgør en betydelig del af byggeaffaldet. Om træet har været imprægneret eller ej har afgørende betydning for, hvordan det skal behandles som byggeaffald. Der er krav i Affaldsbekendtgørelsen om, at træ egnet til materialenyttiggørelse skal udsorteres fra byggeaffaldet.

Ikke-imprægneret træ
Ikke-imprægneret træ kan være rent træ eller overfladebehandlet træ - fx malet eller lakeret træ. Ikke-imprægneret træ bliver i dag f.eks. genanvendt i produktion af nye spånplader. 

Rent træ
Rent træ kan forekomme i byggeriet i form af konstruktionstræ, som især findes i ældre beboelsesejendomme, fx i etageadskillelser eller tagkonstruktion.

I 1990-1992 gennemførte Miljøstyrelsen et forsøg med at genanvende konstruktionstræ. Forsøget drejede sig om nedrivning og udsortering af genbrugstømmer fra en ejendom, hvor 61 % af træet kunne genanvendes. Der blev kortlagt mængder, kvalitet og tilstand af konstruktionstræet, og især en opgørelse af råd og svampeangreb var essentiel for at afgøre, om træet kunne genanvendes. Træet blev renset for sand og grus, søm blev fjernet, og træet blev skåret op.

Man kom frem til, at dette træ styrkemæssigt var bedre end nyt træ, men der var til gengæld nogle praktiske problemer med eksempelvis svindrevner og tilpasninger. En mindre ulempe man stødte på, var, at arbejde med det gamle træ betød større støvemission end arbejde med nyt træ. Ulempen kunne afhjælpes med et udsugningsanlæg. Træet blev genindbygget i en anden ejendoms tagkonstruktion, etageadskillelse, hovedskillevæg, gulv samt trappetrin og køkkenlåger. 

Overfladebehandlet træ
Overfladebehandlet træ vil typisk forekomme i døre, vinduer, køkkenskabe, døre og trægulve. Det er ikke givet, at overfladebehandlet træ er egnet til genanvendelse. Maling kan eksempelvis indeholde tungmetaller og PCB. I vinduer anvendt i byggeriet mellem 1950 og 1977 skal man være opmærksom på, at vinduesfugerne kan indeholde PCB, som kan have forurenet vinduesrammen. 

Dette er også årsagen til, at træ fra vinduer fra den periode skal kortlægges for PCB og øvrige relevante miljøfarlige stoffer, inden de fjernes fra bygningen.

Imprægneret træ
Imprægneret træ skal deponeres, medmindre kommunen på baggrund af en konkret vurdering anser det for at være egnet til genbrug, materialenyttiggørelse eller forbrænding. Det fremgår af Affaldsbekendtgørelsens §§ 32 og 49.

Tidligere har man især anvendt krom, arsen og kreosot til imprægnering af træ, og det er stadig risiko for at finde træ i anvendelse, der er imprægneret med disse stoffer. I dag anvendes kobber, bor og en række organiske stoffer til imprægnering. 

Hvordan ser kreosotbehandlet træ ud?
Kreosot kaldes også stenkuldtjære. Kreosotbehandlet træ er normalt ikke malet og er kendetegnet ved, at det er sort/brunt. Det betyder, at det visuelt kan adskilles fra andet imprægneret træ. Kreosotbehandlet træ består typisk af jernbanesveller, ledningsmaster eller bundgarnspæle.

Hvordan ser andet trykimprægneret træ ud?
Andet trykimprægneret træ kan være grønligt, fordi det indeholder kobber, men det kan også være farveløst. Vind og vejr kan desuden ændre træets udseende, så det bliver gråt. Der er ofte malet ovenpå imprægneringen, hvilket gør det svært at se forskel på det og malet træ, der ikke er trykimprægneret. Miljøstyrelsen har samlet ofte stillede spørgsmål og svar om imprægneret træ.