Du er her: Forside / Nedrivning / Hvad er byggeaffald? / Problematiske stoffer / Organiske stoffer / PFAS

PFAS

Hvad er PFAS?
PFAS-forbindelser er en samlet betegnelse for en gruppe af perflouralkyl- og polyflouralkyl-forbindelser. Der er identificeret op imod 12.000 PFAS-forbindelser. Stofferne er menneskeskabte, og de har egenskaber, der gør, at de fx skyr vand og fedt, og mange af stofferne er overfladeaktive stoffer (surfaktanter/tensider). På grund af stoffernes egenskaber er de også vidt anvendt og tilsættes fx i maling og lak. Denne brede anvendelse betyder, at PFAS findes mange steder i miljøet.

Hvor er PFAS typisk anvendt?
Der er ikke lavet egentlige undersøgelser af, hvor PFAS forekommer i bygninger. Da der ikke systematisk undersøges for PFAS i bygninger forud for nedrivning og renovering, er der heller ikke en masse data på området.

Man kan dog udlede nogle data ved at se på, hvilke brancher der typisk har anvendt PFAS. Her ses det, at PFAS potentielt kan findes mange forskellige steder i bygninger baseret på de brancher og produkter, hvor PFAS anvendes. Dette er fx i maling, lak, overtræk til kabler, emaljer, fliseglasur, tæpper, gulvbelægninger, tapet m.m. En amerikansk undersøgelse om PFAS i byggematerialer understøtter dette.

I 2022 har Eurofins lavet analyser af 25 malingprøver samt af prøver af beton, klinker med glasur, linoleum og tapet. De fandt, at 23 ud af 25 malingprøver overskred jordkvalitetskriteriet for PFAS-4 (mens ingen af prøverne overskred kvalitetskriteriet for PFAS-22). Der blev også fundet PFAS i en del af prøverne af tapet og linoleum, mens prøver af beton ikke indeholdt PFAS.

Hvorfor er PFAS problematisk?
Selvom PFAS er en divers gruppe af stoffer, så gælder der for langt størstedelen af stofferne, at de er svært nedbrydelige og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Desuden er de mobile i vandmiljøet.

Gruppen af stoffer har også varierende effekt på menneskers sundhed. Nogle af stofferne er skadelige for reproduktionen, er kræftfremkaldende eller under mistanke for at kunne give kræft og kan give skader på organer samt skade øjne og hud.    

Regulering af PFAS
Der er ikke kommet nogle nationale udmeldinger om, hvordan man skal forholde sig til PFAS i forhold til miljøkortlægninger og genbrug/genanvendelse. Det er derfor de enkelte kommuner, der skal beslutte, hvilke krav der evt. skal være til prøvetagning af PFAS i bygninger før nedrivning og renovering. Det er også kommunen, der anviser affaldet og træffer beslutninger om evt. tilladelse til genbrug og genanvendelse af materialer, der indeholder PFAS.

Miljøstyrelsen har fastsat et vejledende grundvands- og drikkevandskriterie på 0,1 µg/l. Kriteriet er et sumkriterie, der omfatter 22 PFAS-stoffer. PFAS-22 kriteriet i jord er sat til 0,4 mg/kg TS.

Der er et skærpet sumkriterie for summen af 4 af stofferne (PFAS 4 = PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS). Grænseværdien for PFAS-4 i grundvand/drikkevand er 0,002 µg/l. Grænseværdien for PFAS-4 i jord er fastsat til 0,01 mg/kg TS.

PFOS og derivater af PFOS har siden 2009 været på listen over forbudte stoffer under Stockholm-konventionen. PFOA, dets salte og øvrige PFOA-relaterede kemikalier har været forbudt under POP-forordningen siden 2020, men for visse af forbindelserne gælder en 5-årig overgangsperiode, hvorfor forbuddet først træder i kraft i 2025. I juni 2022 blev det besluttet at optage PFHxS, dets salte og relaterede kemikalier, og et globalt forbud forventes i slutningen af 2023. Det overvejes desuden at inkludere langkædede perfluorinerede carboxyl syrer (C9-21 PFCAs) under Stockholmkonventionen. Derudover betegnes en række af stofferne som "substances of very high concern, SVHC” under REACH.

I POP-forordningens bilag IV og V er der fastlagt grænseværdier for, hvordan affald, som indeholder POP-stoffer, skal håndteres. Indeholder affald POP-stoffer i koncentrationer under den grænseværdi, som er fastlagt i bilag IV, er der ikke krav om destruktion, og affaldet kan behandles på anden vis. Indeholder affaldet POP-stoffer i koncentrationer over den grænseværdi, som er fastlagt i bilag V, skal POP-stofferne i affaldet destrueres. For PFOS er grænseværdien 50 mg/kg i både bilag IV og bilag V. I juni 2022 blev der stillet forslag om grænseværdier for PFOA og PFHxS.

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har den 7. februar 2023 offentliggjort et forslag til at begrænse fremstilling, brug og markedsføring af mere end 10.000 PFAS-stoffer. 

Her kan du læse mere om PFAS

Nicolajsen og Tsitonaki: Kortlægning af brancher der anvender PFAS. Miljøprojekt nr. 1905. 2016.

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Håndbog om undersøgelse og afværge af forurening med PFAS-forbindelser. Teknik og Administration. 2022

Kjølholt, Jensen og Warming: Short-chain Polyflouralkyl Substances (PFAS). A literature review on human health effects and environmental fate and effect aspects of short-chain PFAS. Environmental Project No. 1707. 2015.

Perfluoralkylkemikalier 

Green Science Policy Institute. Building a better world, Eliminating unnecessary PFAS in Building Materials