Du er her: Forside / Nedrivning / Hvad er byggeaffald? / Problematiske stoffer / Uorganiske stoffer og asbest / Nikkel
Hvad er nikkel?
Nikkel er et metal med betegnelsen Ni.
Hvor er nikkel typisk anvendt?
Nikkel bruges som legeringselement i rustfrit stål og overfladebehandling i forbindelse med forkromning. Nikkel har været anvendt i maling.
Hvorfor er nikkel problematisk?
Nikkel er allergifremkaldende ved kontakt med huden.
Hvad sker der med nikkel i affaldet?
Metaller og stål genanvendes i høj grad. Nikkel kan spredes til miljøet, hvis maling med nikkelindhold ikke fjernes fra byggeaffaldet, inden det nedknuses, og som følge af dette kan det ophobes gennem fødekæden.
Nikkel er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvilket betyder, at der er lavet en kortlægning og strategi for stofferne.