Ejendomsadministratorer og funktionærer m.fl.

Denne vejledning henvender sig til ejendomsadministratorer, driftschefer, serviceledere, inspektører, ejendomsmestre, ejendomsfunktionærer o.l., som har det daglige ansvar for drift, udlejning og vedligehold af ejendomme. Vejledningen belyser de mest gængse problemstillinger, spørgsmål og ansvarsområder i forbindelse med håndtering af problematikken omkring de miljøfarlige stoffer. 

Hvilke materialer og bygningsdele kan indeholde miljøfarlige stoffer?
Miljøfarlige stoffer kan forekomme i mange forskellige materialer og bygningsdele. Typiske eksempler er:

• Asbest i ældre rørisolering på varmerør og beholdere
• Asbest i klæber bag fliser i køkken og bad
• Asbest i eternitplader som loft-, facade- og tagplader
• PCB i elastiske fuger i samlinger og som forsegling i termoruder
• PCB og tungmetaller i malinger på det fleste overflader

Det er vanskeligt med det blotte øje at afgøre en om en bygningsdele indeholder skadelige stoffer. Det vil normalt kun kunne afklares ved at tage prøver af materialet til laboratorieanalyse.

Særligt bygninger opført eller renoveret i perioden fra 1950’erne til slutningen af 1980’erne er i risikogruppen for at indeholde forurenede bygningsdele. Kendskab til bygningsdelenes alder er derfor afgørende for at vurdere, om der kan forekomme stoffer.

Du kan læse mere om, hvilke bygningsdele du i øvrigt skal være opmærksom på i et Materialeatlas, udgivet af InnoBYG.

Er tilstedeværelse af miljøfarlige stoffer sundhedsskadeligt?
Tilstedeværelsen af miljøfarlige stoffer i en bygning vil normalt ikke at udgøre et sundhedsmæssigt problem for beboerne. Der kan dog i visse tilfælde være tale om sundhedsskadelige påvirkninger.

Beskadigede og støvende bygningsdele med indhold af miljøfarlige stoffer kan være problematiske – typisk hvis der forekommer hullet og drysende rørisolering eller beskadigede loftplader med indhold af asbest. Her er det vigtigt med en hurtig indgriben og forsegling for at undgå, at asbest spredes til omgivelserne.
Læs mere om asbest.

Særligt for PCB, der er en blødgører anvendt til blandt andet fugematerialer, kan der være problemer i forhold til indeklimaet, hvis koncentrationen af PCB er meget høj. Læs mere om PCB.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan frigøres skadelige stoffer, hvis man borer, sliber eller på anden måde bearbejder materialer, der indeholder skadelige stoffer. Både beboere/brugere af bygningen og håndværkere kan herved risikere at blive udsat for sundhedsskadeligt støv og dampe.

Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om miljøfarlige stoffer?
Hvis du har mistanke om forekomster af miljøfarlige stoffer i byggeriet, bør du kontakte bygningsejeren for at få oplyst, om der findes nærmere informationer om de eksisterende forhold og evt. er lavet tidligere miljøundersøgelser. Foreligger disse oplysninger ikke, kan det være relevant at udtage prøver til analyse af de mistænkte bygningsdele.

Hvad er bygningsejer pligter i forhold til registrering af miljøfarlige stoffer?
Det er bygningsejeren/udlejeren, der har ansvaret for, at der ikke er et sundhedsskadeligt indeklima i bygningen.

Når bygninger der er opført eller renoveret i perioden 1950-1977, planlægges nedrevet eller renoveret, har bygherren pligt til at foretage en screening for PCB. Hvis screeningen giver mistanke om materialer, som kan indeholde PCB, skal der foretages en nærmere kortlægning. Disse regler følger af Affaldsbekendtgørelsen og Arbejdstilsynets regler.

Tilsvarende er det bygherrens ansvar at registrere forekomster af asbest og andre sundhedsskadelige stoffer i bygningen. Desuden har arbejdsgiveren for de personer, som arbejder i bygningerne, ansvar for arbejdsmiljøet. Disse regler følger Arbejdstilsynets regler og kommunale forskrifter.

Du kan læse mere om reglerne her.

Har jeg pligt til at underrette håndværkerne?
Som ejendomsadministrator, driftschef, ejendomsfunktionær e.l. har du på vegne af bygningsejer pligt til at oplyse håndværkere om forventede forekomster af miljøfarlige stoffer, der kan være relevante for det arbejde, der skal udføres. Er der ikke lavet undersøgelser, kan det være nødvendigt at lave dem.

Har jeg pligt til at underrette lejerne?
Bygningsejeren/udlejeren har ansvaret for, at de udlejede lokaler kan anvendes til det formål, de er udlejet til, og at indeklimaet er i orden. Har du derfor viden eller begrundet mistanke om, at der kan være miljøfarlige stoffer i en bygning, skal du rette henvendelse til bygningsejeren/ejendomsadministrationen, så beboerne/brugerne kan underrettes om, hvad det kan betyde for dem.

Byggelovens § 14 kræver således, at en bygning, herunder bygningens indeklima, ikke udgør en fare for boligens beboere, og byfornyelseslovens 75, stk. 3, nr. 5, stiller krav til boligens tilfredsstillende indeklima. Det er bygningsejerens ansvar at sikre dette.

Skal byggeaffald anmeldes?
Affald i forbindelse med renovering eller nedrivningsarbejde skal anmeldes til kommunen, hvis renoveringen eller nedrivningen  hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald.

I praksis betyder dette, at der i de fleste tilfælde af mindre vedligeholdelsesarbejder, i forbindelse med almindelig drift af bygninger, ikke er pligt til at anmelde affaldet.

Står du for planlægning af en større nedrivning eller renovering, er det dog bygherre der skal sørge for at affaldet bliver anmeldt korrekt. Den udførende entreprenør kan i mange tilfælde være behjælpelig med udarbejdelse af affaldsanmeldelsen og du kan evt. kontakte kommunen for nærmere information.

Læs mere om anmeldelse af byggeaffald.