Du er her: Forside / Nedrivning / Vejledninger om byggeaffald / Rådgivere / Før igangsætning
Formålet er at reducere affaldsmængderne, optimere nyttiggørelse af affald og sikre en korrekt affaldsbehandling samt en byggeøkonomi med så få overraskelser som muligt
Du bør sikre, at bygherre er bevidst om sit ansvar relateret til miljø og genanvendelse, herunder sin:
Bygherren har også pligter og ansvar i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed og iht. AB18 og ABT18, oplysningspligt om miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
Du kan læse mere om bygherrens og affaldsproducentens pligter under vejledning til bygherrer – bygherrens pligter.
I den meget tidlige fase af byggeriet træffes ofte nogle af de mest fundamentale beslutninger i byggefasen i relation til affald, herunder:
Du bør også sikre, at bygherren er bevidst om sit ansvar om bygherrens oplysningspligt iht AB18 og ABT18.
Der er ofte usikkerhed om, hvilken grad af oplysningspligt, en bygherre har om miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
AB18 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder) og ABT18 (Almindelige betingelser for totalentreprise) angiver imidlertid samstemmende:
Hindringer § 26, stk. 3.: Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang, udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder
I tvister omkring omkostninger til at dække udgifter til korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er det som regel denne formulering i AB18/ABT18, der henvises til.
Som det fremgår, er entreprenøren berettiget til ekstrabetaling, hvis bygherren ikke har oplyst tilstrækkeligt grundlag for entreprenørens prissætning i udbudsmaterialet. Dette kan eksempelvis være relevant i bygninger, hvor der forekommer PCB. Her kan utilstrækkelig kortlægning af forureningen (fx manglende oplysninger om placering, omfang og koncentrationer) give behov for flere analyser og undersøgelser, efter entreprenørens arbejde er gået i gang – ofte med øgede omkostninger og forsinkelser som resultat.
Tid er en afgørende faktor
Manglende tid er en af de centrale barrierer, der meget ofte nævnes af de udførende entreprenører for, om de kan behandle bygge- og anlægsaffaldet optimalt. Det handler bl.a. om manglende tid til at:
Som projekterende skal du være opmærksom på, at det kan tage længere tid at planlægge og projektere, hvis der arbejdes med genanvendte eller genbrugte materialer, hvor der måske ikke foreligger datablade og andre sædvanlige oplysninger omkring materialerne. Det kan videre kræve ekstra tid til myndighedsbehandling og afklaring af ansvars- og forsikringsforhold.