Om CØ

Cirkulær økonomi er et opgør med den lineære økonomi, hvor det tidligere har drejet sig om at producere, bruge – og så bare smide væk efter endt brug. Men naturens råmaterialer er begrænsede, og ressourcerne skal genbruges og genanvendes, dvs. recirkuleres. 

Cirkulær økonomi sigter mod gradvist at afkoble vækst fra forbruget af naturens begrænsede ressourcer, dvs. at cirkulær økonomi er et middel til at undgå primær produktion af materialer og produkter. Affald findes ikke i en cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi har dermed også stor betydning for klimadagsordenen – ved at undgå udvinding af ressourcer og produktion af materialer og produkter kan vi undgå udledning af drivhusgasser samt andre miljøpåvirkninger.

Recirkulering betaler sig

Potentialerne for værdiskabelsen ligger i muligheden for, at sikre en besparelse af de i materialerne/komponenterne/produkterne indlejrede omkostninger (fx arbejdskraft, materialer, energi, og kapital) samt tilhørende miljøpåvirkninger (fx i form af udledning af drivhusgasser, energi- og vandforbrug, forbrug og udledning af kemikalier). Den værdiskabelse kan man principielt opnå ved:

• at ”sikre tætte cirkler”, dvs. sikre at materialerne og produkter forbliver i brug ved vedligehold og levetidsforlængelse samt genbrug.
• at recirkulere produkter og komponenter flere gange, ved fx at forlænge levetiden via vedligeholdelse og opgradering.
• at tage udgangspunkt i kaskadeanvendelse og substitution af produkter/komponenter og materialer på tværs af forskellige produkter og værdikæder.

Stigende ressource priser og lave drifts- og/eller vedligeholdsomkostninger er en løftestang. Også renheden og kvaliteten af materialer samt muligheden for at adskille dem effektivt er en vigtig løftestang. Høje omkostninger til drift, vedligeholdelse og opgradering, samt høje omkostninger til indsamling, sortering og adskillelse af produkter og materialer er en hæmsko. Også hurtig innovation af produkter kan ”spise” potentialerne op.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det økonomiske potentiale af forskellige cirkulære løsninger kan variere markant for forskellige materialer, produkter, processer og i forskellige brancher/værdikæder.

Minimér tabet af ressourcer

En vigtig del af den cirkulære vision er, at fremtidige generationer får adgang til de samme ressourcer og materialer, som vi har i dag. I cirkulær økonomi minimeres tabet af ressourcer ved, at alle materialer designes og produceres til at kunne forblive i kontinuerlige biologiske eller tekniske kredsløb. 

Selvom vi minimerer tabet af ressourcer via genbrug, genanvendelse eller andre cirkulære løsninger, kan vi aldrig opnå 100% udnyttelse af ressourcer. Det betyder i praksis, at vi ikke kan undgå forbruget af vores ressourcer og primær produktion af materialer og produkter ved at arbejde med cirkulær økonomi alene. Derfor skal vi også have fokus på at ændre vores forbrugsvaner for at reducere vores forbrug.

Hvorfor er bygge- og anlægsaffald vigtigt i den cirkulære økonomi?
Ifølge FN bruger byggeriet 1/3 af alle ressourcer i verden. Bygge- og anlægsbranchen i Danmark har direkte og indirekte ansvar for ca. 30% af den samlede CO2-udeledning i Danmark, og ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik for Danmark udgør bygge- og anlægsaffald over ca. 40% af alt affald i Danmark. Derfor er det svært at forestille sig en cirkulær økonomi uden at inddrage bygge- og anlægsaffald.

Anvisninger til cirkulær økonomi i byggebranchen
Byggeriets værdikæde omfatter en stor og mangfoldig gruppe af virksomheder og aktører med forskellige behov – der er bygherrer og byggebranchen – herunder nedrivnings-, entreprenør-, håndværker- og installationsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder og arkitektvirksomheder, såvel som producenter og forhandlere af byggevarer, affaldssektoren, uddannelsesinstitutioner og universiteter, netværk inden for klima, byggeri og bæredygtighed, affald og ressourcer, kommunale affalds- og byggemyndigheder samt investorer og forsikringsselskaber involveret i byggesektoren.

Hvordan kan man komme i gang med cirkulær økonomi i byggeri? Her er nogle anbefalinger:

• Undersøge om du kan renovere og transformere eksisterende bygninger fremfor at rive ned
• Beslutte allerede i ide- og projekteringsfasen, hvordan ressource kredsløb kan lukkes og materialernes levetid kan forlænges
• Anvende materialer, der er genbrugte eller genanvendte
• Anvende materialer, der kan blive genbrugt eller genanvendt efter første levetid
• Understøtte via design og sporbarhed, at materialerne kan skiftes ud og bruges igen
• Bygge fleksibelt, så bygningen også kan bruges til andre formål
• Sørge for kvalitet i de produkter og byggevarer, byggeriet anvender, dvs. at de er funktionsdygtige og uden uønskede stoffer
• Sikre sporbarhed og dokumentation af materialer igennem hele processen
• Sikre cirkularitet, når bygninger skal renoveres eller rives ned ved at undersøge og implementere muligheder for genbrug eller genanvendelse af værdifulde ressourcer
• Tænk genbrug og genanvendelse sammen med forretningen, så miljø og økonomi går hånd i hånd.
• Samarbejd på tværs af alle byggeriets aktører. 

Nye tiltag fremmer cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er de seneste år kommet på den politiske dagsorden, både i Europa og i Danmark.

Europa-Kommissionen vedtog marts 2020 den nye handlingsplan for cirkulær økonomi (CEAP – Circular Economy Action Plan). Handlingsplanen er en af de vigtigste byggesten i Europas strategi for bæredygtig vækst – Den Europæiske Grønne pagt (European Green Deal). Handlingsplanen skal understøtte omstillingen til en cirkulær økonomi ved at introducere en række initiativer, som sætter fokus på produktdesign, fremmer cirkulære økonomiprocesser, tilskynder bæredygtigt forbrug og sigter mod affaldsforebyggelse og at ressourcer forbliver i værdikæden så længe som muligt. Bygge- og anlægssektoren spiller en central rolle i handlingsplanen.

I den danske ”Handlingsplan for cirkulær økonomi – National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032”, som er på undervejs, vil det blive beskrevet, hvordan forebyggelse og håndtering af affald i Danmark skal foregå frem mod 2032. Her beskrives også den danske politik og planens konkrete indsatser ud fra den cirkulære værdikæde. Ud over mange generelle indsatser indenfor forskellige led i den cirkulære værdikæde, sætter planen et særligt fokus på tre områder med særlig store miljø- og klimabelastninger – biomasse, plastik samt byggeri.