Du er her: Forside / Sådan gør du / Cases / Håndtering af brandtomter

Håndtering af brandtomter

Håndtering af brandtomter

Efter en butik nedbrændte, skulle man beslutte, hvad der skulle ske med brandtomten. Butikken havde forhandlet elektronik, hårde hvidevarer og køkkenmaskiner.

Bygningens ydermure og dele af tagkonstruktionen stod tilbage efter branden. Der var stadig tag over dele af stueplan og første sal. Skaderne på bygningen var imidlertid så store, at den efterfølgende måtte rives ned.

Set udefra fremstod store dele af bygningen uberørte af bran­den.

Alle indre dele af bygningen var kraftigt påvirket af sod og en del inventar og varer, der ikke var brændt, var helt eller delvist smeltet.

Færdsel i bygningen kunne kun finde sted i dele af bygningen på grund af risiko for nedstyrtning af materialer og faren for at træde gennem delvist gennembrændte dæk.

I de dele af bygningen, hvor man kunne færdes, skete det iført hjelm, briller, sikkerhedssko, handsker, overtræksdragt og åndedrætsværn. Der var nødvendigt, fordi:

  • Under branden var store dele bygningen brændt bort, hvilket havde efterladt søm, skruer, skarpe metal­stykker og glasskår i hele tomten. En del søm, skruer og beslag sad stadig i de delvist gennembrændte bjælker og møbler og udgjorde en akut risiko for stikskader. 
  • Branden havde opvarmet og brændt store dele af bygningen og elektronikken, herunder store mængder plastik fra elektronikken, vareindpakningerne og butiksinteriøret. Meget plastik var kun delvist forbrændt, og alle overflader var dækket af et tykt lag sod, der dels indeholdt kræftfremkaldende stoffer og rester af additiver til plastikken, dels gjorde det vanskeligt at orientere sig på grund af mørket og at se, hvad man trådte på. 
  • Brandtomten havde stået hen i flere måneder efter branden. Slukningsvand og ned­bør medførte, at bygningen var gennemvåd. Der var derfor kraftig vækst af skimmelsvamp på mange materialer.

Prøvetagning ikke muligt
Efter rådgiverens gennemgang af bygningen sammen kommunens miljøafdeling blev det besluttet at undgå prøvetagning af materialerne. Det blev vurderet, at prøverne ikke kunne udtages repræsentativt, og at risikoen for personskade ved prøvetagning var uacceptabelt høj.

Løsning
De brandskadede materialer fra brandtomten blev til slut klassificeret og bortskaffet på følgende måde.

  1. Brandskadet beton, tegl og glaserede fliser blev bortskaffet som skorstenstegl.

  2. Brandbare fraktioner, herunder bygningstømmer, blev bortskaffet til forbrænding.

  3. Brandskadet gips, letbeton, indskud, kokselementer m.v. blev bortskaffes til deponering.

  4. Kunst- og naturskifer fra tagbeklædningen blev deponeret som skorstenstegl.

  5. Metal og kabelskrot fra bygningerne blev bortskaffet til genanvendelse.

  6. Metal fra interiør og møbler blev bortskaffet til genanvendelse.

  7. Gulvbelægninger og plastmaterialer, der kunne være udført i PVC, blev deponeret som PVC-holdigt affald.

  8. Termovinduer og vinduesrammer fra termovinduer blev bortskaffet som PCB-holdige.

  9. Vinduesglas, herunder brudsikkert glas og glas fra salgsmøbler, blev bortskaffet til deponering.

  10. Brandskadet elektronik blev bortskaffes efter WEEE-reglerne i produktansvarsordningen (WEEE = Waste from Electrical and Electronic Equipment).

  11. Asbestholdige fraktioner blev deponeret.

  12. Alt uidentificerbart affald blev deponeret efter udsortering af metal.

  13. Umalede mursten og beton, der ikke var påvirket af branden, blev bortskaffet som rene materialer.

Alt affald fra brandtomten blev anvist af kommunen efter dialog med rådgiveren.

Nedrivningen foregik under konstant befugtning for at hindre spredning af støv med indhold af bl.a. asbest og stoffer fra branden.