Termisk stripning

Termisk stripning er en metode til at reducere mængden af PCB, der bl.a. har været anvendt på indskolingsbygningen på Gadstrup Skole i Roskilde Kommune. Herved blev affaldsmængden reduceret betragteligt, og renovering frem for nybyggeri blev gjort muligt.

Selv om man fjerner de oprindelige materialer i en bygning, falder indholdet af PCB i indeluften ofte kun lidt eller slet ikke i bygninger, hvor der er konstateret PCB. Trods total afrensning af alle indre overflader for PCB ved hjælp af sandblæsning, er der en del tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsens lave aktionskriterium på 300 ng PCB_Total/m³ luft overskrides. For at imødegå dette blev termisk stripning taget i brug på Gadstrup Skole i Roskilde Kommune.

I 2013 blev der i indskolingsbygningen målt op til ca. 5-6.000 ng PCB_Total/m³ luft, der viste sig at stamme fra ca. 750 kondensatorer i lysarmaturerne. Herfra havde PCB spredt sig til alle andre bygningsmaterialer i betydelige koncentrationer. Materialerne i bygningerne bliver ikke rene af termisk stripning og vil fortsat skulle håndteres som PCB-holdigt eller farligt affald – men uden termisk stripning havde det været nødvendigt at rive hele bygningen på ca. 1.500 m² ned.

Efter kondensatorerne var blevet identificeret som kilden til de forhøjede koncentrationer i indeklimaet, blev de fjernet for at hindre yderligere forværring af problemet.

For at afklare hvordan de forskellige materialer i bygningen ville reagere på stripning, blev der dernæst foretaget en række forsøg i laboratoriet på de 12 materialer med størst overfladeareal. Her blev hvert materiales afgivelse af PCB – fluxen (ng PCB/m²/s) – målt, før stripning og efter flere korte stripninger. Med udgangspunkt i fluxen efter stripning blev der opstillet en model over bygningen. Modellen viste, hvor lang tid og ved hvilken temperatur stripningen skulle foregå. Laboratorieundersøgelsen viste også hvilke materialer, der ikke kunne renses tilstrækkeligt, og derfor skulle fjernes før stripning eller forsegles efter stripning. Projektet forløb over ca. 1 år:

Ud fra bygningens varmeregnskab kunne man beregne den effekt, der var nødvendig, for at varme bygningen tilstrækkeligt op under stripning. Det var besluttet forud at anvende et luftskifte i bygningen på 10 gange i timen under stripning, svarende til et luftskifte på ca. 50.000 m³/time. Filtereffektiviteten skulle være mindst 80 %. Selve stripningen forløb over tre uger.

Vigtigste erfaringer

• Det er afafgørende betydning, at alle primære kilder er fjernet, før bygningen varmes op. Ellers risikerer man at forværre problemet.
• Indledende undersøgelser af materialer er afgørende for at minimere omkostninger og opnå et godt resultat.
• Tæt dialog med de udførende parter er nødvendig for at sikre, at alle forstår, hvorfor hvert trin er udformet som det er.
• Termisk stripning bør så vidt muligt udføres om sommeren, idet det ellers kan være svært at opretholde tilstrækkeligt høje temperaturer.

Den høje temperatur under stripning har en række konsekvenser:

• Der kan opstå svindrevner i træ på grund af den kraftige udtørring. Disse forsvinder dog efter nogen måneder stort set igen.
• Bygninger med støbeasfaltgulve må ikke opvarmes til over ca. 55 ^oC, da asfalten i så fald bliver for blød.
• Arbejde i områderne bør så vidt muligt undgås og må aldrig udføres som alenearbejde.
• Sikker kontrol med adgang til de varme områder og aflåsning, når de forlades, er af største betydning. Der er en stor risiko for, at børn eller andre kommer til skade, hvis de går ind i den varme bygning uden at vide, hvad der foregår.

Resultat
Den termiske stripning og forseglingen resulterede i, at koncentrationerne af PCB i indeluften 1½ år efter stripningen var faldet fra et gennemsnit på 5-6.000 ng/m³ til under 200 ng/m³. Resultatet ramte temmelig præcist i forhold til, hvad de forudgående beregninger havde vist.

Der blev i alt kasseret ca. 30 ton materialer. De øvrige ca. 1.200 ton materialer i bygningen blev genanvendt. som de stod.