Der er mange eksempler på, at materialer fra byggeriet kan blive genanvendt eller genbrugt.
Fx kan mursten fra en nedrivning genbruges i nye byggerier. Gamle mursten er ofte i god kvalitet, og rent arkitektonisk har de oftest patina og et flot udtryk. Tagsten i god kvalitet har ligeledes potentiale for at blive genbrugt.
I udlandet er der mange eksempler på, at beton bliver genanvendt til i ny beton (som tilslag, dvs. iblandes ny beton), men i Danmark er dette endnu ikke udbredt. Rester fra betonproduktionen kan desuden genbruges.
Træ fra byggeri kan også genbruges, hvis det er i god stand. Dette også gælder vinduer og døre. Ellers kan træaffald genanvendes i spånplader.
Mineraluld kan genanvendes af producenterne og blive til ny mineraluld.
For alle typer af genbrug og genanvendelse skal man være opmærksom på miljøfremmede stoffer. Du kan se genanvendelsespotentialet og mulig forekomst af miljøfremmede stoffer i Materialeatlasset her.